Roskilde Tekniske Skole søger to engagerede og dygtige industriteknikere med lyst til at arbejde med fag og mennesker.
Med din baggrund som industritekniker, har du et ønske om at formidle din viden og erfaring til lærlingene på industriteknikeruddannelsen.
Du brænder for dit fag og ønsker at være en faglig rollemodel for lærlinge på uddannelsen. Faglig viden og stolthed er vigtigt, men en stor del af jobbet som underviser handler også om at skabe relationer og dannelse. Det er derfor også vigtigt, at du ser det som en spændende opgave at udvikle egne pædagogiske kompetencer.
Jobbet
Du kommer til at arbejde i et inspirerende og støttende arbejdsmiljø, så du kan forvente at få hjælp og vejledning til at komme godt i gang som underviser hos os. Du bliver en del af et team med dygtige og dedikerede kolleger, som sammen skaber virkelighedsnær undervisning for lærlingene på uddannelsens skoleforløb. I teamet samarbejder I om at følge og sikre lærlingenes trivsel og læring. Din forberedelse til undervisningen vil ske dels sammen med teamet og dels individuelt. Sammen med jobbet som underviser tilbyder skolen personlig udvikling og pædagogisk efteruddannelse i arbejdstiden. Din arbejdstid er i gennemsnit 37 timer pr. uge inkl. pauser, og du skal forvente at være på skolen i arbejdstiden, men der kan være tidspunkter, hvor du har mulighed for at arbejde hjemmefra.
Kompetencer
Du er udadvendt og samarbejdsorienteret, og du er ikke bange for at afprøve nye ideer. Du har en naturlig autoritet og kan skabe respekt, men har samtidig en empatisk og tålmodig tilgang til lærlingenes udfordringer. Desuden forventer vi, at du
Erfaring med undervisning er en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og LC.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Henrik Kastrup Lund på e-mail hekl@rts.dk eller telefon +4524298866.
Stillingen ønskes besat 01-02-2026 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 17-12-2025.
Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk