Underviser til de tandfaglige uddannelser

deltid
Underviser til de tandfaglige uddannelser
  • Aarhus Universitet
  • 8000 Aarhus C
Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en underviser til de tandfaglige uddannelser pr. 1. august 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset deltidsstilling på 29,6 timer pr. uge, hvor arbejdstiden kan ligge i tidsrummet 8:00 til 18:00.

Som underviser på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som underviser vil dine primære opgaver være teoretisk undervisning i kost, ernæring og sundhed på professionsbacheloruddannelserne i tandpleje og klinisk tandteknik samt på tandlægeuddannelsens bacheloruddannelse. Hertil kommer at være en del af metodeundervisning på skriftlige opgaver. En del af undervisningen planlægges fælles for to eller flere af uddannelserne jf. The Aarhus Model of Dental Education. Hertil kommer opgavevejledning på skriftlige opgaver og bachelorprojekterne.

Du vil også skulle varetage administrative opgaver, fx som kursusansvarlig på professionsbacheloruddannelserne, hvor du samarbejder med dine underviserkolleger om at udvikle, drive og kvalitetssikre undervisningen og som koordinator for valgfag på kandidatuddannelsen i odontologi.

Som underviser på Institut for Odontologi og Oral Sundhed vil du få mulighed for at arbejde med sundhed og tandpleje i en uddannelseskontekst. Du vil indgå i et fagligt bredt team af dedikerede undervisere og der vil være gode muligheder for faglig udvikling.

Du refererer til uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft

Dine kompetencer

Du er professionsbachelor i ernæring og sundhed og har videreuddannet dig på kandidat- eller masterniveau, fx den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Du har undervisningserfaring med fokus på sundhedspædagogik og didaktik og interesse for at nytænke og udvikle undervisning, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til de tandfaglige uddannelser og/eller tandplejebranchen – det kunne fx være som tandplejer.
Du kan lide at arbejde med unge mennesker. Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og ansvarsbevidst, er anerkendende i din tilgang til andre mennesker og du har gode kommunikationsevner.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft på telefon 2126 4232 eller på mail lindtoft@dent.au.dk

Arbejdsstedet er Institut for Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler i slut maj.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Log ind