Underviser til Alternative Læringsarenaer i UngiAarhus

deltid
Underviser til Alternative Læringsarenaer i UngiAarhus
  • Aarhus Kommune
  • 8260 Viby J

Har du erfaring med, gode evner for og en ukuelig lyst til at understøtte unges rejse mod det gode ungdomsliv? Og har du kompetencer til at guide og undervise unge 13-17 årige? Så har vi en spændende, alsidig og udfordrende stilling til dig. Ungdomsskolen i UngiAarhus søger én underviser til alternative læringsarenaer. Stillingerne er på 30 timer/uge. Du skal være klar til at starte senest 1. oktober 2025.

De unge er i centrum for alt, hvad vi gør. For at lykkes i jobbet, skal du have lyst, erfaring og gode evner til at motivere og guide sårbare unge. Alternative Læringsarenaer er et tilbud i Ungdomsskolen UngiAarhus til unge, som af en eller flere årsager har fravær fra skolen og/ eller ungdomslivet. Du får også opgaver, hvor samarbejdet omkring de unge foregår med skole, socialrådgivere og andre interessenter i de unges liv.

Ungdomsskolens arbejde handler grundlæggende om, at de unge

  • støttes i at være aktive medskabere af deres eget liv
  • arbejder med deres egen unge-identitet
  • finder en vej tilbage på sporet, hvis der er behov for det
  • afprøver forskellige interesser
  • guides til den allerbedste overgang fra folkeskole til noget andet 
  • får hjælp til at håndtere faglige udfordringer.

Alle vores indsatser - mellemformstilbud, samarbejde med skoler og fritidstilbud - tager udgangspunkt i de unge. Vi arbejder også sammen med de unges forældre, de lokale skoler, ungdomsklubber og andre relevante aktører som fx familierådgivere, Ungdommens Uddannelsesvejledning, foreningsliv og mange flere.

Stillingen har til huse i Mellemrummet ved Rosenvangsskolen, hvor du sammen med én anden kollega skal varetage undervisningen i matematik og naturfag og det vil være et plus, hvis du kan varetage kreativ praksisfaglig undervisning. Det er gældende for stilling, at du skal kunne undervise alle hverdage i ugens løb.

Din profil:
Vi forventer, at din profil dækker en række af følgende kvalifikationer og kompetenceområder: 

  • Du står solidt, er handlekraftig og vil relationen til de unge 
  • Du har erfaring med arbejdet med unge 
  • Du har blik for den skæve vinkel og alternative veje sammen med de unge 
  • Du er rummelig, modig, respektfuld og vedholdende i tilgangen til de unge, forældre, samarbejdspartnere og kolleger 
  • Du har en relevant faglig uddannelse – gerne uddannet lærer – og kan undervise op til Folkeskolens Afgangsprøve i matematik
  • At du kan tilføre vores undervisningsmiljø alternative fagligheder som praksisfaglighed, udeliv eller en anden kreativ faglighed 
  • Du arbejder selvstændigt men tænker i helheder 
  • Du kan arbejde fleksibelt og varetage opgaven, når det giver det kræves 
  • Du er åben og nysgerrig i samarbejdet med teamkolleger og ledere. 

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde et spændende job, der indbefatter muligheden for:

  • At sætte sit eget faglige og individuelle præg på undervisningen
  • At gøre en afgørende forskel for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling
  • At få en stærk relation og et indgående kendskab til elevernes baggrund og potentiale
  • Sparring og feedback og fokus på faglig udvikling
  • Du får et job med stor selvstændighed, stort ansvar og en stor fleksibilitet, hvor opgaverne er mangfoldige, og dagene sjældent er ens
  • At indgå i en velfungerende og kollegial personalegruppe og et fællesskab med UngiAarhus, hvor der er gode muligheder for kreativitet ved at benytte og indgå i samarbejde med de andre arenaer i afdelingen.

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder en fast stilling som underviser i vores alternative læringsarenaer, 30 timer/ugen. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet.

Tiltrædelse pr. 1. oktober eller efter aftale.

Hvis du vil vide mere:
Du er meget velkommen til at besøge d. 11. august, hvor der vil være to spørgerunder – Én klokken 15:00 til 15:45 og igen fra klokken 16:00 til 16:45 for nærmere oplysninger om skoletilbuddet og ansættelsen. Spørgerunderne finder sted på Mellemrummet på Rosenvangskolen i det lille hus op mod kirken.
Du kan på www.ungiaarhus.aarhus.dk under Om ”Særlige tilbud” finde et link til vores hjemmeside.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 18. august 2025

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34.

Ansættelsesdato: 01.10.25

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind