UNDERVISER TIL AFSÆTNING OG ORGANISATION SØGES TIL NEG KALUNDBORG

fuldtid
UNDERVISER TIL AFSÆTNING OG ORGANISATION SØGES TIL NEG KALUNDBORG
  • NEG Kalundborg
  • J Hagemann-Petersens Alle 22, 4400 Kalundborg

UNDERVISER TIL AFSÆTNING OG ORGANISATION SØGES TIL NEG KALUNDBORG 

Brænder du for at undervise i afsætning, og ønsker du at være en del af et stærkt fællesskab, hvor du kan gøre en mærkbar forskel for elevernes fremtid? Så er denne stilling noget for dig!
Vi søger en underviser i fagene afsætning, organisation og erhvervsjura på EUD og EUX Business samt til et linjefag med innovation og business på 10. klasse. 
Vigtigst er det, at du har lyst til at undervise unge mennesker i vores målgrupper og indgå i et tæt, kollegialt samarbejde med undervisere på tværs af vores forskellige uddannelser.

Om os:
På NEG Kalundborg EUD | EUX | K10 brænder vi for at skabe et stærkt fællesskab,hvor både elever og medarbejdere trives og udvikler sig. Vi har omkring 100 elever, og vores fokus er på meningsfulde og ambitiøse læringsfællesskaber med plads til den enkelte.
Hos os underviser vi unge på EUD, EUX Business og i 10. klasse – mange af dem har brug for et sted, der ser dem, motiverer dem og hjælper dem til at tro på egne evner. Relationer er nøglen til at tænde gnisten i vores elever, og derfor er vores hverdag præget af nærvær, humor og engagement.
Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet i Kalundborg og arbejder med virkelighedsnære og praksisrettede undervisningsforløb og aktiviteter. Vores hjerte banker for det nære – for fællesskabet, fagligheden og for at skabe livsduelige unge, der kan tage næste skridt med selvtillid.
Vores lærings- og arbejdsmiljø er præget af professionalisme, nytænkning og åbenhed – alt sammen i rammer, hvor kvalitet og udvikling går hånd i hånd.

Vores nye medarbejder:
•    Har lyst til at undervise og engagere unge i deres faglige og personlige udvikling
•    Brænder for at invitere det lokale erhvervsliv indenfor og gøre undervisningen virkelighedsnær
•    Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund: Kandidatgrad eller en bachelor med mod på videreuddannelse
•    Har gerne undervisningserfaring – men vigtigst er lysten til at lære og udvikle sig som underviser
•    Har minimum 2 års erhvervserfaring inden for sit fagområde
•    Er en holdspiller, der trives i et team og bidrager med sin faglighed og energi
•    Kan samarbejde tæt med kolleger om både undervisning, udvikling og pædagogiske tiltag.

Vi tilbyder:
•    En arbejdsplads med et stærkt fællesskab og en kultur, hvor vi løfter i flok og bakker hinanden op
•    Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling – gennem efteruddannelse, sparring og videndeling med dygtige kolleger
•    En rolle, hvor du får direkte indflydelse på unges læring, trivsel og fremtid
•    Fleksibilitet og plads til at skabe en sund balance mellem arbejde og privatliv.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og pension i henhold til gældende overenskomst. 
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2025. 

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Vi glæder os til at se din ansøgning.

Arbejdsplads:
NEG Kalundborg EUD I EUX I K10
J. Hagemann-Petersens Allé 3
4400 Kalundborg

Ansøgningsfrist:
Senest den 5. juni 2025 kl. 12:00.
Vær opmærksom på, at vi holder samtaler løbende.

Hør om jobbet:
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder 
Kamilla Schmidt Riise på kaje@neg.dk. 

Søg jobbet:
Hvis du er klar til at bringe din energi og passion for afsætning ind i vores fællesskab, ser vi frem til at modtage din ansøgning. 

Upload din ansøgning, CV og relevant dokumentation på følgende link: https://apps.hrmeasy.dk/NEG/hrmeasy_recruit_neg.nsf/Jobapply?openform&parentid=E82738E9E2AF5C36C1258C8100291FFB

NEG Kalundborg er en afdeling under Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser – NEG – med hovedafdeling i Holbæk.
Læs mere om os på:
www.negkalundborg.dk og på www.neg.dk

 

Log ind