Underviser søges til svenskhold i Birkerød

deltid
Underviser søges til svenskhold i Birkerød
  • Foreningen Nordsjællands Aftenskole

Er du god til at formidle svensk sprog og kultur – og har du lyst til at undervise voksne i et engageret og hyggeligt læringsmiljø?

Vi søger en underviser til kurset Svensk A1-2 – for næsten begyndere, som starter onsdag den 17. september kl. 17.00–18.40Rude Skov Skole, afd. Sjælsø i Birkerød.

Kurset består af 12 mødegange og henvender sig til kursister, der har lidt kendskab til svensk, men stadig befinder sig på begynderniveau. Undervisningen lægger vægt på:

  • Udtale og grundlæggende ordforråd

  • Kommunikation i hverdags­situationer

  • Let samtale om sig selv og sin hverdag

  • Kultur- og samfundsforståelse i Sverige

Vi forestiller os, at du:

  • Har et godt kendskab til svensk sprog og kultur

  • Har erfaring med undervisning – gerne af voksne

  • Er engageret, tålmodig og kan skabe trygge rammer for læring

Løn og vilkår:
Du aflønnes med 320,32 kr. pr. lektion á 55 minutter, inkl. forberedelse og 10 minutters pause. Hertil kommer 12,5 % feriepenge. Ansættelsen sker efter folkeoplysningsloven.

Vil du være med til at bringe Sverige tættere på for vores deltagere – og være en del af et inspirerende aftenskolefællesskab?
Så hører vi gerne fra dig!

Send din ansøgning og eventuelle spørgsmål til:
kontakt@nsas.dk

Log ind