Underviser søges til hold for gravide, nybagte forældre og babyer

deltid
Underviser søges til hold for gravide, nybagte forældre og babyer
  • DOF Paarup Aftenskole
  • Pakhusgården 18, 5000 Odense C

DOF Paarup Aftenskole søger en engageret underviser til at stå for træningshold i Odense C. Vi har gode og lyse lokaler, som skaber de perfekte rammer for træning, nærvær og fællesskab for forældre og børn.

Om undervisningen

Vi ønsker at tilbyde hold som:

  • Træning for gravide

  • Efterfødselstræning

  • Babymotorik

  • … og evt. andre hold, du som underviser finder relevante

Der er stor efterspørgsel på netop disse forløb, og du vil have gode muligheder for at præge både indhold og struktur. Vi starter nye hold i januar, hvor vi håber også at kunne tilbyde noget for nye forældre og babyer.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en baggrund som f.eks.:

  • Fysioterapeut

  • Ergoterapeut

  • Sundhedsprofessionel med erfaring i træning, krop og bevægelse

  • Eller tilsvarende relevant uddannelse/erfaring

Det vigtigste er, at du brænder for at skabe trygge rammer, hvor deltagerne føler sig set og støttet i deres proces – hvad enten det handler om graviditet, tiden efter fødsel eller barnets tidlige motoriske udvikling.

Kan du underviser i andre bevægelsesfag, kan vi også tilbyde mulighed for at undervise andre målgrupper.

Vi tilbyder

  • Lokaler centralt i Odense C med god plads til bevægelse

  • Mulighed for at udvikle egne hold og koncepter

  • Vi står for alt det praktiske: lokaler, administration, tilmelding og betaling samt markedsføring. Lønnen udbetales månedligt.

  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, fordybelse og fællesskab

Vilkår

Undervisningen i aftenskolen følger folkeoplysningsloven, hvilket betyder at lønnen følger det gældende løncirkulære.

  • Lønsatsen er pt. 320,32 kr. pr. lektion (45 min.)

  • Én undervisningslektion svarer til 45 minutter, men omregnes til 1,6 arbejdstime – så lønnen dækker både undervisning, forberedelse, efterbehandling og deltagelse i møder. Et holds mødetid kan være flere lektioner.

  • Undervisningen planlægges i samarbejde med aftenskolens kontor, så der er fleksibilitet ift. tider og holdopbygning.

Interesseret?

Send en kort ansøgning og CV til info@paarupaftenskole.dk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 66 13 00 82.

Log ind