NEG former fremtidens HFVUC online uddannelser. Skal du med på holdet?
Bliv en del af Nordvestsjællands største uddannelsesinstitution – NEG - og landets største udbyder af online uddannelser. Vi mangler dygtige og engagerede undervisere til vores nyopstartede HFVUC Online.
Har du flair for digitale teknologier? Brænder du for at undervise? Er du god til at formidle din faglige viden? Motiveres du af at hjælpe eleverne bedst gennem deres uddannelse, og vil du være med i et stærkt undervisningsfælleskab? Så er du måske vores nye kollega.
Du bliver del af et nyetableret team af onlineundervisere og er med til at forme fremtidens online HF&VUC. Sammen med dygtige og dedikerede kollegerne er du med til at skabe de bedste rammer om elevernes læring.
Som underviser på HFVUC Online har du hjemmearbejdsplads, og du skal forvente at have fleksible arbejdstider. Vi har den holdning, at eleven er den vigtigste, og vi er til rådighed, når de har brug for det.
Primære arbejdsopgaver:
• Sikre undervisning i øjenhøjde og med højeste kvalitet
• Være tydelig faglig ambassadør for eleverne
• Bidrage til den faglige udvikling af fagene
• Fungere som kontaktlærerfor en gruppe af elever
• Varetage undervisningen i ét eller flere af følgende fag:
o Dansk C/A
o Engelsk C/B
o Matematik C/B/A
o Biologi C
o Kemi C
Vi kan tilbyde dig:
• At blive en del af en dynamisk arbejdsplads med super engagerede kolleger
• At være med til at opbygge et ambitiøst uddannelsestilbud helt fra bunden
• Positive og konstruktive kolleger, der er dedikerede omkring samarbejde og udvikling
• At blive en del af den spændende udvikling af onlineundervisning
• En strategisk digital dagsorden med moderne læringsteknologier
Du har:
• God erfaring med Online og lysten til at gøre en forskel i onlineuddannelse
• Den fulde undervisningskompetence i ét eller flere fag i fagrækken
• Flair for at omsætte teori og læring til praktisk og nærværende undervisning
• Gode samarbejdsevner, men har også en høj grad af selvstændighed
• En udadvendt, energisk og initiativrig tilgang til dine arbejdsopgaver
• En evne til at kunne arbejde selvstændigt, omhyggeligt og struktureret med onlineuddannelse
Løn- og ansættelsesvilkår:
Der er tale om flere stillinger på fuldtid, evt. som timelærer. Aflønning m.m. sker i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere om jobbet kontakt uddannelsesleder Bruno Sørensen, tlf. 71 99 20 46 eller brus@neg.dk.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. Kandidater med pædagogikum og kompetence i flere af de nævnte fag, vil blive foretrukket.
ANSØGNINGSFRIST: 19. september 2025 kl. 12.00.
TILTRÆDELSE: 1. november 2025 eller snarest herefter.
SAMTALER: Afholdes løbende og gennemføres virtuelt.
SØG JOBBET: Upload ansøgning, cv og relevant dokumentation via følgende link: https://apps.hrmeasy.dk/NEG/hrmeasy_recruit_neg.nsf/Jobapply?openform&parentid=F6C9FB7CD830C85FC1258CF3002C8FFC
Du kan læse mere om Nordvestsjællands Erhvervs-og Gymnasieuddannelser på www.neg.dk