Underviser i IT-infrastruktur og Cybersikkerhed

fuldtid
Underviser i IT-infrastruktur og Cybersikkerhed
  • Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
  • Lillelundvej 21, 7400 Herning

Underviser i IT-infrastruktur og cybersikkerhed
Vær med til at uddanne fremtidens datateknikere på Herningsholm!

Brænder du for IT-infrastruktur, netværk og cybersikkerhed – og vil du være med til at uddanne dem, der skal beskytte fremtidens digitale samfund?
På Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier søger vi en passioneret og faglig stærk underviser, som vil være med til at forme næste generation af datateknikere og specialister i cybersikkerhed. 
Hos os bliver du en central drivkraft i udviklingen af vores infrastruktur- og cybersikkerhedsuddannelser, hvor vi sammen bygger bro mellem den nyeste teknologi, virkelighedens udfordringer og elevernes faglige nysgerrighed.

Om jobbet
Du bliver en del af et stærkt fagligt team, der underviser på både datatekniker med speciale i infrastruktur og den nye datatekniker med speciale i cybersikkerhed. Her får du mulighed for at præge undervisningen – både praktisk og teoretisk – og bidrage til at forme et moderne uddannelsesmiljø, der afspejler branchens nyeste teknologier og tendenser.

Du vil arbejde med emner som:
•    Netværk og routing (Cisco CCNA/CCNP)
•    Microsoft server- og cloudteknologier
•    Automatisering og scripting (f.eks. PowerShell)
•    IT-sikkerhed, sårbarhedsvurdering og hændelseshåndtering
•    Systemadministration og infrastrukturdesign.

Som underviser er du med til at udvikle, planlægge og gennemføre undervisningsforløb – og vigtigst af alt at inspirere og motivere eleverne til at udforske deres faglige potentiale.

Vi forestiller os, at du
•    har en relevant IT-uddannelse og erhvervserfaring – fx som datatekniker, systemadministrator eller IT-sikkerhedsspecialist
•    har teknisk indsigt inden for netværk, servere, sikkerhed og automatisering
•    er nysgerrig på ny teknologi og trives med at lære fra dig
•    er udadvendt, relationsstærk og god til at møde unge mennesker dér, hvor de er
•    har undervisningserfaring eller lyst til at få det – vi sørger for pædagogisk uddannelse, hvis du ikke allerede har den.

Derfor skal du vælge os
Hos Herningsholm bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med høj trivsel, godt kollegialt sammenhold og stor frihed i tilrettelæggelsen af dit arbejde. Vi arbejder tæt sammen med erhvervslivet for at sikre, at vores undervisning afspejler virkeligheden – og vi er stolte af at gå forrest i udviklingen af cybersikkerhedsuddannelsen i Danmark.

Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er en moderne uddannelsesinstitution med ca. 2.400 elever og 400 medarbejdere fordelt på afdelinger i Herning og Ikast. Vi tilbyder en bred vifte af tekniske, merkantile og gymnasiale uddannelser, samt efteruddannelse og kurser for både unge og voksne. Vi lægger vægt på fleksibilitet, samarbejde og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv – og du får stor indflydelse på planlægningen af dit eget arbejde.

Vil du vide mere 
Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Maiken Dahl på tlf. 2542 4847 til en uforpligtende snak om stillingen. 
 
Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår 
Tiltrædelse hurtigst muligt, senest den 1. januar 2026.  
Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Betalt pensionsopsparing på 18%.   

Har du undervisningserfaring og en erhvervspædagogisk uddannelse, er det en fordel, men ikke et krav. Dog skal du inden for 4 år efter ansættelsen have gennemført en erhvervspædagogisk diplomuddannelse. 

 
Ansøgningsfrist 
Tirsdag den 18. november 2025 kl. 9.00. 
Vi forventer at afholde løbende samtaler. 
På Herningsholm arbejder vi aktivt for at skabe en kultur, der fremmer værdighed, lighed, inklusion og diversitet, og hvor ingen udsættes for sexisme. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. 
https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik/ 

Log ind