Vores online udbud af uddannelser er tilbuddet til den gruppe af studerende, der har brug for stor fleksibilitet i deres hverdag, uden at give køb på nærværet og kvaliteten i uddannelserne.
Vi arbejder efter en særligt udviklet didaktisk model, som netop sikrer disse rammer. Al undervisning på online-uddannelserne er asynkron, så de studerende selv kan tilrettelægge undervisningen efter behov og skema. Derudover har vi synkron vejledning flere timer om ugen.
Vi søger en AC-timelærer til at undervise på 3. semester af Finansøkonomuddannelsen i brancheretningsfaget Finansiel rådgivning.
Læringsmaterialet skal udvikles inden 1. oktober 2025, mens selve forløbet afvikles i ugerne 43-48.
På dette brancheretningsfag vil der være 3 timers synkron, online vejledning per uge i de 6 uger, undervisningen varer (morgen og sen eftermiddag). I disse uger forventes det, at underviseren giver skriftlig feedback til cirka 6 studiegrupper om ugen. Der skal derfor afsættes omkring 7 timer ugentligt i ugerne 43-48 til undervisningsopgaver Der er skriftlig eksamen i uge 51 med ekstern censur. Bedømmelsen skal være afsluttet medio januar 2026.
Udviklingen af undervisning forventes at tage ca. 60 timer i perioden frem til 1. oktober 2025.
Det samlede antal timer til udvikling, afvikling og eksamen er 115 timer.
Vi giver en grundig introduktion til det asynkrone format efter nærmere aftale.
Blev du nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor og online-koordinator Henrik Vejlgaard på 20683311 eller email: hev@ek.dk eller Områdechef Maria Kirstine Lovén på 2429 3366 eller e-mail: mkl@ek.dk.
Sådan søger du
Lyder det som det som et interessant job for dig, så send ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter ved at klikke på Ansøg-knappen senest d. 1. september 2025 kl. 12:00.
Vi indkalder løbende til samtaler.