Uklassificeret yngre læge stilling på kardiologisk afdeling, SUH Roskilde

fuldtid
Uklassificeret yngre læge stilling på kardiologisk afdeling, SUH Roskilde
  • Region Sjælland
  • Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Kardiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde har en ledig uklassificeret stilling til en yngre læge pr. 1. februar 2026. Vi søger en læge, der er oplært i TTE og kan indgå i vores mellemvagtslag. Stillingen er på 1 år.

Afdelingen prioriterer uddannelse højt, vi tilbyder bl.a.

  • En stilling på en stor kardiologisk afdeling med mulighed for at se alle facetter af det kardiologiske speciale.

  • En dagligdag, hvor der er afsat tid til faglig sparring og supervision.

  • En afdeling, der ofte får ros for vores gode arbejdsmiljø og gode stemning.

Kardiologisk Afdeling, Roskilde

Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde kan tilbyde en uklassificeret stilling med mulighed for at stifte bekendtskab med hele det kardiologiske speciale, da vi har både akutte og planlagte patientforløb, omfattende ambulant aktivitet med mange subspecialer samt højt volumen af invasive og non-invasive procedurer.

Vi er en stor, dynamisk afdeling med ca. 35 speciallæger i kardiologi, herunder en klinisk professor, seks yngre læger i kardiologisk hoveduddannelse og flere reservelæger i introduktionsstilling eller HU i flere andre medicinske specialer.

Afdelingen har tilknyttet en professor og fem lektorer, og hvis det har interesse, er der mulighed for at deltage aktivt i forskningen med en artikel eller et abstract. Afdelingen har i øjeblikket 4 PhD studerende. Afdelingen arbejder målrettet med videreuddannelse og arbejdsmiljø og hører til sygehusets mest forskningsaktive afdelinger. ​

Du vil starte i mellemvagslaget, hvor dine aften-natte vagter vil forgå i Køge men alt dagtid er i Roskilde. Vagten er med tilstedeværelsesvagt fra vagtværelse i 2-holdsdrift, hvor der er en bagvagt der har funktionen i dagtid. Det øvrige vagthold består af en kardiologisk forvagt til stede i Rodkilde, bagvagt i rådighedsvagt samt særskilt speciallægevagt for PCI og for pacemaker/ICD.

Afdelingen består af to sengeafsnit med i alt 48 senge, et del-døgn afsnit med 8 senge til planlagte procedurer og DC konverteringer, et karkirurgisk afsnit med 8 senge samt et stort ambulatorium (inkl. pacemakerambulatorium) med bl.a. regionsfunktion for patienter med operationskrævende hjerteklapsygdomme og derved også et meget højt volumen af transthorakale og transoesophageale ekkokardiografier. Ambulatoriet har også almindelig ambulant kardiologisk funktion samt regionsfunktion for endokarditis, udredning af patienter med arvelige hjertesygdomme samt visse medfødte hjertesygdomme. Derudover et stort kardiologisk laboratorium, som forestår koronararteriografier, PCI-behandlinger, pacemaker- og ICD anlæggelser samt udfører RFA-procedurer.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Martin Snoer, tlf 93 57 03 05, mail marsn@regionsjaelland.dk

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind