Vil du gerne indenfor på en Ortopædkirurgisk afdeling, hvor du kan lære de ortopædkirurgiske behandlingsmetoder samt akutkirurgi?
Ved Ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Horsens har vi en uklassificeret reservelægestilling ledig til besættelse pr. 1. marts 2026.
Vi tilbyder
Afdelingen dækker ortopædkirurgi på hovedfunktionsniveau – og vi har kompetencer indenfor hånd, skulder/albue, hofte- og knæalloplastik, idræt samt fod/ankelkirurgi. Herudover dækker vi skulder, fod/ankel, hofteskopi og idrætstraumatologi på regionsniveau. Regionshospitalet Horsens har status som Akutsygehus, hvor vi skal dække traumemodtagelsen – herunder den akutte ortopædkirurgi.
Vi er en velfungerende afdeling, hvor god stemning og humor bliver vægtet højt. Som ansat på Regionshospitalet Horsens har du mulighed for at benytte dig af de forskellige wellness tilbud, der er til medarbejderne – massage, take away samt forskellige muligheder for idræt.
Du kan forvente
Som reservelæge bliver du tilknyttet speciallægerne i kompetenceområderne, hvor der er stor mulighed for oplæring. Du får særlige dage i Ortopædkirurgisk Klinik, dage i Ortopædkirurgisk Dagkirurgi samt dage med funktioner på Operationsgangen – her vil du operere selvstændigt eller sammen med andre under supervision. Herudover kan du i dagstiden blive tilkaldt til Akutafdelingen. Om natten har du vagten i Skadestuen fra kl. 22 til kl. 8. Du vil derfor få mulighed for en grundlæggende uddannelse indenfor et bredt spektrum af ortopædkirurgien.
Uddannelse prioriteres meget højt og vi har både en uddannelsesansvarlig overlæge og yngre læger. Der holdes jævnligt uddannelsesmøder, hvor alle yngre læger og ledelsen sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge deltager.
Løn- og ansættelsesvilkår
Afdelingen har et mellem- og bagvagtslag. Som reservelæge bliver du placeret i mellemvagten og vil have delt vagt (kl. 8-15 og kl. 15-9). Aflønning er i henhold til overenskomst med FAYL.
Om Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet i Horsens er et af de mindre hospitaler i Region Midtjylland, og det, synes vi selv, er en af vores største styrker. Vi er der for patienterne dag og nat, men vi er gode til at deles, også om vagterne. Med vores hospitals størrelse har vi en nærhed og et fællesskab, som større arbejdspladser kan have svært ved at hamle op med. Det får det daglige samarbejde til at glide lettere, fordi vi kender hinanden og ved, at vi har hinandens ryg. Både når vi lykkes, og når vi en gang imellem begår en fejl. Så lærer vi af det sammen.
Vores vision er 'Regionshospitalet Horsens som attraktiv arbejdsplads, uddannelses- og behandlingssted samt samarbejdspartner med fokus på både medarbejderne og patienterne. Der venter dig knap 2.000 kolleger på Regionshospitalet i Horsens. På tværs af afdelinger og specialer møder vi hinanden som mennesker samtidig med, at vi har hver vores fagprofil. Det gælder også, når vi byder nye kolleger velkommen.
Vi har i 2024 taget de første skridt til at blive ’Vælg Klogt’-ambassade, hvor vi arbejder tværfagligt sammen om at identificere og undgå unødvendige undersøgelser og behandlinger både af hensyn til patienterne og sundvæsenets samlede mængde af ressourcer.
Du kan læse mere om Regionshospitalet Horsens og Ortopædkirurgi på www.horsens.rm.dk.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger, kan du kontakte cheflæge Stefan Teglhus på tlf.: 9330 5452 eller på mail: stefan.teglhus@rm.dk eller uddannelsesansvarlig yngre læge Martin Lundorff på tlf.: 7842 7288 eller på mail: Martin.Lundorff@horsens.rm.dk
Ansættelsessamtaler
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler uge 5.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link senest den 19.01.2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.