Ufaglært servicemedarbejder ( ungarbejder over 18 ) til Sterilcentralen Regionshospitalet Gødstrup, Operation og Intensiv

fuldtid
Ufaglært servicemedarbejder ( ungarbejder over 18 ) til Sterilcentralen Regionshospitalet Gødstrup, Operation og Intensiv
  • Region Midtjylland
  • 7400 Herning

Skal du holde sabbatår, så er dette måske lige noget for dig!

Til vores Sterilcentral på Regionshospitalet i Gødstrup søger vi:

1 medarbejder pr. 01.08.25 til 31.07.26

1 medarbejder pr. 01.08.25 til 31.12.25 

til forskellige forefaldne arbejdsopgaver. Stillingerne er på fuldtid..

Organisatorisk  og faglig profil

I Sterilcentralen er der ansat 40 medarbejdere.

Sterilcentralens vigtigste opgaver er genbehandling af medicinsk udstyr og pakning af operationsvogne til brug for operationer.

Arbejdet i Sterilcentralen er meget varieret og fysisk krævende. Der er mange håndteringer af operationsvogne, som skal tømmes for varer og køres til vask. samt efter vask transporteres til vores depot. Der er containere, der skal sættes på vaskestativer og tages af igen, hvilket også er fysisk krævende. Vi får rigtig mange depotvarer hver dag, disse skal også håndteres.

Det er vigtigt for os, at vi har det godt med hinanden og vi bruger gerne humor til at krydre vores hverdag med.

De værdier vi arbejder ud fra er ærlighed, åbenhed, respekt, anerkendelse, positivitet.

Arbejdsopgaver og ansvarsområde

Du vil komme til at arbejde sammen med de to øvrige ufaglærte servicemedarbejdere.
Jeres opgaver vil være at servicere de tre områder: Indlevering, Pakkerum og Sterildepot.

Dine primære opgaver vil være:

Indlevering:

  • Tage imod urene OP-vogne og laste dem på vognvasker i indlevering
  • Tage tomme plastkasser i Op-vogne samt sætte dem på vaskeindsats og køre ind i containervasker
  • Stille vaskeindsatse over til pakkebordene samt køre de fulde indsatse ind i containervasker
  • Andet forefaldende arbejde
  • Være tovholder på pausegymnastik (der er udarbejdet programmer/ øvelser)

Pakkerum

  • Tjekke Steelco data live, tage Op-vogne ud af vognvasker, fylde op med hylder samt plastkasse og køre vognen til depotet/ afsætningsplads
  • Ved behov tage container, låg og filter af vaskeindsats samle låg og sætte på container
  • Andet forefaldende arbejde, f.eks. hjælpe med at fylde op med pakkematerialer og lign.
  • Sende tomme vaskeindsatse retur til indlevering 
  • Godkende sterile produkter og sende videre til depotet

Sterildepotet

  • Modtage varer og pakke ud i samarbejde med depotmedarbejder
  • Pakke og sende instrumenter i rørpost
  • Køre med akutte leverancer til Operationsgangen
  • Tømme rene returvogne fra operationsgangen
  • Hjælpe med at sætte instrumenter på plads i Sterildepotet
  • Evt. hjælpe med at pakke ordrer, hvis der er behov for det
  • Mærke instrumenter på laserprinter
  • Andet forefaldende arbejde, f.eks. håndtering af papaffald, fordele post 

Øvrige opgaver

  • Opfyldning i pakkerum og depot, når der er tid til det.
  • Hjælpe med egenproduktion, når der er tid til det.

Arbejdstider:
Dine arbejdstider vil være på hverdage fra kl. 7-15 den ene uge, 10- 18 efterfølgende uge og 13-21 den tredie uge. Der er mulighed for at mikse arbejdstiderne, så det ikke er hele uger man har samme arbejdstid - det aftales indbyrdes i den ufaglærte gruppe. 

Ca. Hver tredie uge vil du have en fridag ud over weekenden, da du arbejder 8 timer pr. Dag.

Pauserne er inkluderet i arbejdstiden, så du skal opholde dig i afdelingen, når du holder pause.

Fri i weekenderne/ helligdage.

Personprofil

Vi ser gerne at du:

  • er mødestabil
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • er fysisk robust (meget stående arbejde, mange løft, tunge bakker )
  • har basal viden indenfor brug af computer
  • kan overholde de hygiejniske principper 
  • er praktisk anlagt og har en stor grad af ordenssans
  • kan arbejde systematisk og struktureret
  • er god til at bevare overblikket i pressede situationer
  • er initiativrig, lydhør, nysgerrig og interesseret 
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i tætte samarbejdsrelationer
  • er fleksibel, positiv og imødekommende

Praktiske oplysninger

Du kan få yderligere information om stillingen  ved at kontakte oversygeplejerske Susanne Raakilde Jakobsen på tlf. 51438762.
Stillings- og funktionsbeskrivelse

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format). 

Ansøgningsfrist: 20.06.25

Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind