Vil du være en del af et mindre køkkenhold med højt til loftet og et ordentligt arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye køkkenmedarbejder. Madskolen på Blågård er et produktionskøkken på Blågård Skole. Vi er en af 25 madskoler i Københavns Kommune. Vi producerer dagligt mad til ca. 350 elever.
Vi fokuserer på at lave mad fra bunden af rene råvarer. Og altid økologisk. Vi laver mad fra hele verden, som appellerer til alle sanser og mætter godt og forsøger at involvere elever mest muligt.
Vi har på daglig basis seks folkeskoleelever i køkkenet fra 4.-7. årgang, som hjælper til i produktionen. De er en del af madskolen for at lære, og vi gør derfor en stor dyd ud af at involvere eleverne mest muligt. Det er derfor en vigtig forudsætning for at søge denne stilling, at du befinder dig godt omgivet af børn, og at du har en naturlig, afslappet og anerkendende tone over for eleverne.
Madskolens personale består p.t. af en køkkenkoordinator, en faglært kok, en køkkenmedhjælper, en smørrebrøds-/caterelev og forhåbentlig dig. Alle i teamet samarbejder om madlavning, oprydning og opvask samt det pædagogiske arbejde med eleverne i køkkenet.
Vi tilbyder - et arbejde i en madskole, som aldrig står stille og er i fortsat udvikling
- muligheden for at arbejde med dygtige fagpersoner og gode, økologiske råvarer
- et godt arbejdsmiljø med struktur og et godt samarbejde
- en god omgangstone med smil og en ordentlig tone
- gode fysiske rammer for en relativt ny madskole
- fri i skoleferier og på helligdage
- mad med masser af smag og et højt ambitionsniveau
Arbejdsopgaver - du får lov at deltage i udviklingen af vores madskole
- du deltager i den daglige produktion som en del af køkkenholdet og varetager dit eget parti på ugebaseret rul
- du kommer til at deltage i håndtering af servering, oprydning, rengøring og opvask
- du kommer til at lave både grovpræperation, kold og varm mad samt bagværk
- du lærer fra dig til eleverne i køkkenet sideløbende med den daglige produktion
- du kommer til at deltage i vores månedlige menuplanlægning
Din profil Vi forventer, at du
- taler dansk
- har interesse for og erfaring med madlavning og madproduktion til mange
- har erfaring med og interesse for at samarbejde med børn og unge
- er en holdspiller, som hjælper der, hvor der er brug for det
- er et roligt og imødekommende væsen
- har en ansvarsbevidst indstilling til både dine egne og fælles opgaver i køkkenet
- vægter rengøring og organisering af køkkenet højt
- kan arbejde i et højt tempo, når hverdagen er travl
Det er et ekstra plus, hvis du har erfaring med madproduktion med hovedvægt på økologi og erfaring med madproduktion og/eller pædagogisk arbejde med børn og unge.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en fastansættelse på 32 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.30-16.00 mandag til fredag.
Stillingen ønskes besat den 1. november 2025 eller snarest muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Da du vil følge skolenormen på 201 arbejdsdage om året, vil du aflønnes med 90,77% for at være dækket ind i skoleferierne.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenansvarlig Cecilie Vilsfort på 22 92 26 83.
Du kan også se den korte film
"Hvad er en madskole?" om madskolerne i Københavns Kommune.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelle referencer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest tirsdag den 28. oktober 2025 Vi forventer at afholde samtaler i uge 44/45.