Drømmer du om et job, hvor ro og nærvær er nøgleordene?
Vi søger en moden og stabil hjælper til en borger i Kolding, der har brug for støtte i dagligdagen. Hverdagen er præget af ro og hyggelige stunder, hvor selskab og små gåture betyder meget.
Om borgeren
Borgeren har en svær misdannelse af ryggen (skæv ryg og sammenfald), hvilket har medført, at han har fået en tracheostomi og bruger respiratorisk hjælp. Derudover er hans luftrør drejet, og han har delvis lammelse af det ene stemmebånd, hvilket giver en forsnævring.
En blodprop i hjernen, har medført nedsat funktion i venstre side af kroppen. Han har let spasticitet i armene og kan ikke stå eller gå. Han forflyttes med loftlift og får sin ernæring gennem en sonde.
Hjemmeplejen kommer i hjemmet og varetager personlig pleje, mobilisering og sondeernæring.
Om stillingen
Arbejdssted: 6000 Kolding
Stillingsbetegnelse: Ufaglært handicaphjælper
Timeantal: 24-28 timer pr. uge. Du kender din vagtplan fire uger frem.
Arbejdstid: Primært dagvagter (12-timers vagter). Alle vagter er vågne vagter.
Startdato: Hurtigst muligt
Kørekort: Ikke et krav
Dine opgaver
Overvågning og observation i forbindelse med respiratorisk behandling
Lettere praktiske opgaver i hjemmet
Skabe ro, tryghed og nærvær
Indgå i et lille team med fokus på samarbejde og stabilitet
Vi søger dig, som
Er moden, stabil og trives i rolige omgivelser
Har en naturlig evne til at skabe tryghed og hygge
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Er fleksibel og kan tage ekstra vagter ved behov
Har erfaring med tracheostomi og tubeskift – er en fordel, men ikke et krav
Ønsker at være en del af et fast team omkring borgeren
Vi tilbyder
’Hilse-på’-besøg hos borger inden opstart
Grundig oplæring i pleje og respiratorisk behandling
Et meningsfuldt job, hvor du hver dag gør en forskel
En fast stilling på 28 timer med blandede vagter
En arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde, tryghed og trivsel højt
En fast tilknyttet teamleder og gode sparringsmuligheder
Hos ActivCare bliver du en del af et team, hvor stabilitet og ansvarlighed er i fokus. Vi søger dig, der ønsker at skabe ro og nærvær i en hverdag, hvor de små ting betyder meget.
👉 Send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!