Vil du udvikle forretningskritiske IT-løsninger og forme fremtidens digitale forsvar? Brænder du for at bygge sikre datadrevne systemer i tæt samarbejde med brugere og specialister og har du lyst til at gøre en forskel i en af Danmarks største digitale transformationer, så vil vi meget gerne høre fra dig. Om os NATO og Forsvaret står over for en stor digital og operativ transformation, der skal gøre os klar til fremtidens udfordringer.
Det kræver en datadrevet modernisering, og derfor opbygger vi i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) en koncernfælles programorganisation, som driver den digitale udvikling.
Vi søger nye kolleger til programmet, der er organiseret i tre hovedspor:
- Eksekvering: Ny digital backbone og migrering af applikationer
- Digitalt fundament: Arkitektur, datamodeller, cybersikkerhed, governance og samarbejde med industrien
- Forretning: Samarbejde med operative enheder, NATO-krav og digital transformation af organisationen
Hovedsporene hjælpes af et programsekretariat, der tager sig af programplanlægning og støtte.
Formålet er at sikre moderne og sikker IT-understøttelse i tråd med forsvarsforliget og digitaliseringsstrategien for 2025–2033. Programmet bygger videre på analyser og anbefalinger, der skal styrke Forsvarets teknologiske fundament og samlede kampkraft. Øget digitalisering er afgørende for både operative evner og attraktive arbejdsforhold.
Du bliver en del af Program Digital og Operativ Transformation (DOT), hvor vi netop nu opbygger en stærk IT-organisation med både civile og militære kolleger. Vi tilbyder moderne arbejdsforhold, fleksibel arbejdstid, betalt frokostpause og balance mellem arbejde og fritid – uden at gå på kompromis med faglig udvikling og spændende opgaver.
Om stillingen I forretningssporet opbygger vi et eller flere dedikerede team(s) med ansvar for at udvikle og opbygge forretningsnære og innovative løsninger i tæt samarbejde med brugerne og med resten af programmet.
Vi søger erfarne specialister med kompetencer inden for et eller flere af nedenstående områder og opgaver, som brænder for at arbejde med komplekse løsninger i miljøer med høj grad af isolation og krav til interoperabilitet, tilpasningsevne, sikkerhed og dokumentation.
Vi søger kompetencer inden for områderne:
- Forretnings- eller operativ IT arkitektur i overensstemmelse med NATO Federated Mission Networking (FMN)
- Løsningsarkitektur
- Mission Engineering
- Test udvikling/management
- IT-Projektledelse
- Datacentriske løsninger
- Zero Trust
Opgaverne omfatter bl.a.:
- Projektledelse
- Projektarbejde
- Forretningsarkitektur
- Løsningsarkitektur
- Testplanlægning og test gennemførelse i regi af fx NATO aktiviteter
Du får en stor kontaktflade internt i Forsvarsministeriets Materiel – og Indkøbsstyrelse samt med kolleger mange andre steder i Forsvaret.
Om dig Vi forestiller os, at din IT-erfaring og din IT-uddannelse kan være meget bred, men vi forestiller os dog, at du har en solid baggrund inden for et eller flere af stillingens områder.
Du motiveres af at arbejde i et dynamisk udviklingsorienteret miljø med fokus på forsvarets operative opgaver og realiserbare løsninger. Det er en forudsætning, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på et højt teknisk niveau.
Personlige egenskaber vi værdsætter:
- Systematisk og struktureret tilgang til arbejdet
- Evne til at samarbejde på tværs af fagområder
- Høj grad af ansvarsfølelse og fokus på kvalitet
- Trives med komplekse og sikkerhedsorienterede løsninger
- Proaktiv, nysgerrig og løsningsorienteret
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse inden for IT ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i være på Sjælland (København) eller i Jylland (Karup eller Aalborg), og der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Troels Skræp på telefon 2922 0095.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.
Ansøgningsfristen er den 3. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando,
Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.