Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet:
Center for Bofællesskaber og Beskæftigelse (CBB), Voksne, Job og Handicap søger pr. 1. maj 2025 en idérig og handlekraftig afdelingsleder, der kan være med til at videreudvikle lærings- og beskæftigelsestilbuddet på Kompetencecenter Nord og lede i en flytningsproces, hvor Kompetencecenter Nord i fremtiden skal samlokalisere med Velfærdsteknologiens Hus.
Som afdelingsleder på Kompetencecenter Nord bliver du en uvurderlig del af centrets omstillingsplan med fokus på flere borgere med udviklingshandicap i beskæftigelse. Kompetencecenter Nord befinder sig i en faglig udviklingsproces, hvor vi i højere grad kobler vores interne dagsbeskæftigelsestilbud med virksomheder og frivillige organisationer for, at vi kan få flere borgere med udviklingshandicap i beskæftigelse. Dette sker bl.a. ved en øget brug af interne øvebaner, hvor borgerne oplærer kompetencerne, som der er behov for på en virksomhed. Her vil du som afdelingsleder skulle fastholde udviklingen i og fortsat være drivkraften bag. Det kræver, at man har mange bolde i luften.
Udover den faglig forandring vil du også skulle lede afdelingen igennem en flytning, hvor afdelingen skal flytte fra den nuværende matrikel til en ny matrikel på Skejbygårdsvej 13. Her vil du som afdelingsleder i samarbejde med dine ansatte have en hovedrolle i at forme afdelingens fremtid, hvor vi som noget nyt skal indgå i et tværmagistralt samarbejde med Velfærdsteknologiens Hus i Sundhed og Omsorg. Det er derfor vigtigt, at du har stærke samarbejds- og koblingskompetence som leder, og at du sammen med dine ansatte i flytningen kan se mulighederne for, hvordan vi anvender lokalerne bedst muligt til at komme i mål med vores ambitioner om flere interne øvebaner og flere i job.
Som leder på Kompetencecenter Nord bliver du leder for 24 medarbejdere, som består af primært socialpædagoger, og derudover køkkenfagligt personale samt værkstedsassistenter. Tilbuddet består i dag af en række værksteder, hvor borgerne er i dagsbeskæftigelse i. Her håndterer vi opgaver og samarbejder med en række virksomheder og frivillige organisationer, som vores borgere løser opgaver for både internt på Kompetencecenter Nord og ude på virksomhederne.
Vores målgruppe er borgere med udviklingshandicap, som er visiteret til §103 om beskyttet beskæftigelse eller §104 om aktivitets- og samværstilbud. Som afdelingsleder får du ansvar for at understøtte og udvikle fagligheden og kerneopgaven i et tæt samspil med medarbejderne og i løbende dialog med de pårørende. Det faglige ståsted er i Fælles Faglig Strategi, som omfatter hele driftsområdet Voksne, Job og Handicap. Det er vigtigt, at du kan give løbende sparring til dine medarbejdere i forhold til kerneopgaven.
I Center for Bofællesskaber og Beskæftigelse til Voksne vægter vi et godt arbejdsmiljø højt, og som leder af Kompetencecenter Nord skal du derfor bidrage med handlinger, der kan sikre trivsel og arbejdsglæde i hverdagen. Dette vil være i tæt samarbejde med den lokale TR og arbejdsmiljørepræsentant, som der er et godt og tæt samarbejde med.
Din profil:
Vi søger en kollega, der:
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lone Tholstrup på telefon +4541874196 eller e-mail: thlon@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 16-03-2025
Vi forventer, at 1. samtale finder sted d. 21. marts. Anden samtale forventes afholdt d. 26. marts.
Ansættelsesudvalget består af medarbejdere, centerchefen, stedfortræder, afdelingslederkollega, fagkonsulent samt repræsentant for de pårørende, og evt. borgere
Om os
I Center for Bofællesskaber og Beskæftigelse til Voksne (CBB) har vi speciale indenfor læring og beskæftigelse. Via vores faglige udviklingsplan og Den Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap arbejder vi målrettet og med et stærkt teoretisk afsæt for at sikre, at flere borgere med handicap opnår øget livsmestring og i højere grad kan tage del i det almene samfund både ift. at kunne leve mere selvstændige liv og for at kunne komme i beskæftigelse. Vi har konstant fokus på at udvikle fagligheden og skabe et bæredygtigt fundament i vores tilbud og samarbejdet med borgerne.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
16-03-2025