Har du stærke udviklingskompetencer, og vil du være med til at styrke seniorområdet i Skive Kommune? I dette barselsvikariat får du en central rolle i en politisk styret organisation, hvor du arbejder tæt på forvaltningen, understøtter den politiske betjening og driver udviklingsopgaver på seniorområdet. Opgaverne er varierede, og du får direkte indflydelse på udviklingen af et værdigt og sammenhængende seniorområde.
Kan du se dig selv være med til at fremtidssikre ældreplejen i en tid med tiltagende rekrutteringsudfordringer, flere ældre og kronikere? Ønsker du at blive en del af et dynamisk team, der er præget af et fagligt stærkt fællesskab, politisk bevågenhed, engagement og højt humør? Så er du måske vores nye kollega i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Skive Kommune.
Vi har et spændende barselsvikariat i opslag, og leder efter en ny kollega, som evner at tænke udviklingsorienteret og strategisk på et område i rivende udvikling.
Du bliver sparringspartner og får en central nøgleposition i forhold til direktør og chefgruppe i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og du kommer tæt på ledelsen og det strategiske niveau i organisationen.
Samtidig kommer du til at arbejde med udarbejdelse og implementering af beredskabsplaner samt opgaver relateret til ældrereformen.
Vores forventninger til digVi søger en udviklingskonsulent, der har gode samarbejdsevner, høj faglighed og stærke relationelle kompetencer. Vi ser gerne, at du allerede har erfaring som udviklingskonsulent fra en offentlig organisation. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. samfundsvidenskabelig.
Vi søger en udviklingskonsulent, der- har en stærk fornemmelse for arbejdet i den politisk styrede organisation
- har stærke analytiske evner
- har flair for både mundtlig og skriftlig kommunikation
- kan arbejde selvstændigt, opsøgende og struktureret
- har lyst til en afvekslende arbejdsdag, hvor opgaverne spænder mellem strategiske udviklingsopgaver og almindelige driftsopgaver som udarbejdelse af dagsordner, referater og tovholderfunktioner på arbejdsgrupper og møder.
Vi kan tilbyde- Et afvekslende og selvstændigt job med dygtige og engagerede kolleger i en organisation, der er stor nok til, at vi på nogle områder kan gå forrest, men samtidig så lille, at der hverken er langt til politikere eller borgere.
- Et spændende, udfordrende og udviklende job i en hverdag præget af en uformel omgangstone og højt humør.
- Mulighed for at arbejde med - og sætte dit præg på - et spændende område i rivende udvikling.
Stillingen er placeret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Ledelsessekretariat, hvor der er ansat i alt 27 medarbejdere, blandt andet udviklingskonsulenter, økonomikonsulenter og sekretariatsmedarbejdere. Du får reference til sekretariatschefen. Vores nye udviklingskonsulent bliver i tæt samarbejde med chefen for Pleje og Omsorg og det samlede konsulentteam en central aktør i forhold til planlægning, udvikling og styring af seniorområdet i Skive Kommune.
Skive Kommune vægter et godt arbejdsmiljø højt og kan bl.a. tilbyde en attraktiv sundhedsordning for personalet.
Ansættelsesvilkår- Der er tale om et barselsvikariat til besættelse 1. december 2025 til 31. august 2026.
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om ny løn.
- Arbejdsstedet er rådhuset, Torvegade 10, 7800 Skive.
- Du refererer til sekretariatschefen, Charlotte Ben Mabrouk i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
På
hjemmesiden kan du læse om kommunens personalepolitik, værdigrundlag og ledelsesgrundlag.
Yderligere informationEr du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Charlotte Ben Mabrouk på telefon 22 49 81 96 eller chefen for Pleje og Omsorg Jan Bendix Jensen på telefon 24 45 51 29.
Ansøgningsfrist19. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. november 2025.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.