Udviklingskonsulent til Ledelse & Udvikling

fuldtid
Udviklingskonsulent til Ledelse & Udvikling
  • Silkeborg Kommune
  • Søvej 1, 8600 Silkeborg

Som udviklingskonsulent i Ledelse & Udvikling i Silkeborg Kommune får du en alsidig arbejdsdag med spændende udviklingsprojekter og vigtige administrative opgaver. 

Fra starten vil du blandt andet skulle:

  • Bidrage til at realisere Erhvervshandleplan 2026, for eksempel inden for indsatsområdet “Byer, der gør os stolte”
  • Deltage i en tværkommunal arbejdsgruppe, der arbejder med at styrke Hærvejens branding og turismepotentiale
  • Hjælpe med arbejdet omkring nærdemokrati og lokalråd
  • Udføre forskellige administrative opgaver, som håndtering af aktindsigter og dagsordener fra tværkommunale netværk
  • Bidrage til teamets betjening af ledelsen

Arbejdsformen varierer alt efter opgaven: Nogle gange er du ansvarlig for at skrive en sag, andre gange deltager du i en arbejdsgruppe, og indimellem faciliterer du processer, hvor der arbejdes med kommunens overordnede visioner.

 

Om dig
Vi søger dig, der for nylig (eller snart) har afsluttet en kandidatuddannelse, for eksempel i Oplevelsesøkonomi, Antropologi, samfundsfaglig eller lignende. Du kommer med gåpåmod og viden, der kan inspirere og bidrage til vores fælles opgaveløsning.

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har lyst til at tage fat på nye og forskelligartede opgaver
  • Har ambitioner om at gøre en forskel
  • Har flair for projektledelse
  • Arbejder systematisk og hurtigt får løst administrative opgaver
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner (og gerne grafiske kompetencer)
  • Er god til at skabe og vedligeholde relationer

 

Som udviklingskonsulent får du en bred kontaktflade både på rådhuset og i kommunen. Vi søger en kollega, der trives med at samarbejde med mange forskellige aktører og kan drive projekter i mål med engagement og faglighed.

 

Kommunal erfaring er ikke et krav, men vi forventer, at du er nysgerrig på at lære, hvordan en kommune fungerer, og har lyst til at komme i “embedsmandsskole” hos os. Her vil du blandt andet:

  • Opnå rutine i at udarbejde sager
  • Få indblik i det politiske arbejde
  • Lære klassiske embedsmandsdyder

 

Om os
Du bliver en del af et dygtigt og erfarent team, der arbejder med ledelsesbetjening og udviklingsopgaver. Vi har højt til loftet – kort vej til toppen- og travlt. Sparring og vidensdeling er vigtigt for os – og det skal det også være for dig. Vi søger også en kollega, der bidrager med godt humør og energi til fællesskabet.

Vi forventer ansættelse pr. 1. februar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Gregers Pilgaard på tlf. 20 90 13 68.

Ansøgningsfrist er torsdag den 4. december 2025. Ansættelsessamtaler holdes tirsdag den 9. december.

Klik på “Ansøg” og vedhæft din ansøgning samt relevante bilag.

Log ind