Himmelev Behandlingshjem søger en engageret og analytisk stærk udviklingskonsulent, der brænder for at omsætte data, faglig viden og praksisnære indsigter til udvikling, progression og kvalitet i vores tilbud.
Om Himmelev Behandlingshjem
Himmelev Behandlingshjem er et højt specialiseret behandlingstilbud for børn og unge med komplekse psykiske og sociale problemstillinger. Vi arbejder helhedsorienteret, systemisk og relationsbaseret – med fokus på at skabe udvikling, trivsel og varige positive forandringer.
Som en del af Socialområdet i Region Sjælland er vi i fuld gang med at understøtte strategiens ambitioner om faglig styrkelse, systematisk kvalitetsarbejde, tværfagligt samarbejde og datainformeret praksis.
Vi søger derfor en udviklingskonsulent, der kan understøtte dette arbejde
Dine primære opgaver
Som udviklingskonsulent bliver du en central aktør i at sikre høj kvalitet og sammenhæng i vores behandlings- og udviklingsarbejde. Du vil bl.a. få ansvar for:
Kvalitets- og dokumentationsarbejde
- Understøtte arbejdet med SMARTE mål på tværs af afdelinger
- Sikre kvalitet i dokumentation i SensumOne, herunder vejledning, opfølgning og datatræk
- Udarbejde og kvalitetssikre statusrapporter
- Analysere data fra Sensum til brug i faglig udvikling og ledelsesinformation
Behandlings- og planarbejde
- Udarbejde referater og faglige opsamlinger
- Bistå medarbejdere i udarbejdelse af mål, delmål og handleplaner
- Bidrage til tegning af progression og kvalitative beskrivelser af indsatser
Tillægsbevillinger og projekter
- Udarbejde behovsafdækninger på baggrund af data og faglige vurderinger
- Udarbejde handleplaner og sagsfremstillinger til brug for tillægsbevillinger
- Løbende opfølgning og statusafrapportering
Udvikling i tråd med Socialområdets strategi
- Projekt- og udviklingsopgaver, der understøtter implementeringen af
Socialområdets strategi i Region Sjælland
– herunder kvalitet, tværfaglighed, brugerinddragelse og datainformeret praksis
- Medvirke til udvikling af faglige standarder, systematik og procedurebeskrivelser
Organisatorisk placering
- Du refererer til forstanderen og løser opgaver i tæt samarbejde med afdelingslederne.
Din faglige profil
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet socialrådgiver
- Har erfaring fra det socialpædagogiske praksisfelt og Himmelevs målgruppe
- Har erfaring med tillægsbevillinger, projekter og dokumentationsarbejde
- Har arbejdet med udviklingsopgaver i socialfaglige miljøer
- Har stærke analytiske kompetencer og trives med at arbejde systematisk og datainformeret
- Formår at skabe tillid og samarbejde på tværs af faggrupper
- Kan kombinere struktur, overblik og kvalitet med en lydhør og praksisnær tilgang
Vi tilbyder
- En spændende og central funktion i en organisation i udvikling
- Et fagligt miljø præget af engagement, tværfaglighed og høj specialisering
- Muligheden for at påvirke kvalitet og udvikling på et behandlingshjem med stærke fagtraditioner
- En arbejdsplads, som arbejder målrettet med at realisere Socialområdets strategi
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
- Et stærkt samarbejde med ledelse og tværfaglige kolleger
Ansættelsesvilkår
- Titel: Udviklingskonsulent
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Stillingen ønskes besat snarest muligt
Himmelev – Et behandlingstilbud til børn og unge
Himmelev er et behandlingstilbud til børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser. Himmelev blev grundlagt i 1926 af Sofie Madsen, som havde præcist blik for disse børns særkender. Vi har stadig fokus på det enkelte barn, og hvordan vi kan tilrette omgivelserne så barnet trives, udvikles og lærer optimalt.
Institutionen har 20 døgnpladser, seks dagpladser og intern skole med plads til 22 børn.