Udviklingskonsulent med sundhedstække – barselsvikariat

fuldtid
Udviklingskonsulent med sundhedstække – barselsvikariat
  • Sekretariat for Sundhed
  • Sankelmarksvej 10A, 4760 Vordingborg
Vær med til at gøre sundhed til noget, der mærkes i hverdagen – på tværs af fagligheder, indsatser og mennesker.

Har du lyst til at være med til at omsætte forebyggelsespolitik til konkrete resultater? Trives du i krydsfeltet mellem strategi og drift? Kan du skabe motivation på tværs af fagligheder og formidle, så dine ord står klart, nærværende og anvendelige for alle? Og har du lyst til at arbejde sammen med nogle af landets bedste kolleger?

Så er du måske vores nye kollega i Sekretariat for Sundhed. En af vores dygtige konsulenter skal være mor, og derfor søger vi en engageret barselsvikar.
Dine opgaver

Vi er en del af et center med særligt fokus på børn og familier, social ulighed i sundhed, forebyggelse og tidlig indsats. Afhængig af din profil, kommer du til at:
  • Være tovholder på udviklingsindsatser og sikre fremdrift og kvalitet
  • Bidrage til at løse den kommunale forebyggelsesopgave – fra mere bevægelse til koordinering af hygiejneområdet og på tværs af organisationen og fagområder
  • Udarbejde politiske sagsoplæg samt lave analyser og evalueringer, der styrker vores beslutningsgrundlag
  • Give praktisk understøttelse, proces- og formidlingsstøtte til vores afdelinger i bred forstand—bl.a. gennem tilpasning og udvikling af retningslinjer, borgerrettet kommunikation og brugerinddragende praksis
  • Være med i maskinrummet, når den kommende folkesundhedslov skal implementeres
Om dig
  • Du har analytisk tæft
  • Du er en stærk relationsskaber og bringer god energi ind i et tværfagligt team
  • Du formidler klart, enkelt og med gennemslagskraft – både på skrift og mundtligt
  • Og kan du lide et uhøjtideligt arbejdsmiljø og har let til smil, har du et godt udgangspunkt for at falde godt og hurtigt til hos os
Vi forestiller os, at du
  • Har en relevant kandidat- eller masteruddannelse - gerne folkesundhedsvidenskab eller anden samfundsvidenskabelig/sundhedsfaglig baggrund
  • Har erfaring med eller indsigt i den kommunale organisation – og gerne med hygiejneområdet
  • Har dokumenteret erfaring med koordinerende arbejde og formidling
  • Har erfaring med projektarbejde - og gerne projektledelse
  • Arbejder systematisk og selvstændigt og kan balancere flere opgaver med et højt fagligt niveau
Det får du hos os
Som konsulent i sundhedssekretariatet bliver du en del af et levende, tværfagligt miljø med spændende opgavemuligheder. Du får ualmindeligt dedikerede kolleger med forskellige faglige tilgange til forebyggelsesarbejdet. Vi tager sundhedskommunikation og dokumentation af vores indsatser alvorligt. Og vi er privilegerede med engagerede politiske udvalg.

Vores mål er at øge folkesundheden og at udvikle målrettede, borgernære sundhedstilbud af høj kvalitet. Det gør vi blandt andet gennem samarbejder på tværs af kommunen, med andre kommuner, Region Sjælland, i partnerskab med forskningssektoren og med privatpraktiserende læger og civilsamfundet. Sekretariatet ligger på Vordingborg Sundhedscenter, og i 2026 flytter vi til et nybygget rådhus i Vordingborg midtby. Begge dele i gåafstand fra stationen.

Du vil referere til centerchefen for Sundhed, Børn og Familie.

Lyder det som dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Om stillingen
Fuldtidsstilling på 37 timer/uge, tidsbegrænset til 28. februar 2027. Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Senest den 3. december 2025. Samtaler: 10. december. Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest 1. februar 2026.

Vil du høre mere om stillingen?
Så er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Torsten Sølund, tlf. 20 33 75 99 / torsl@vordingborg.dk.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

Log ind