Vil du spille en nøglerolle i at løfte økonomi- og datastyringen i Center for Unge og Uddannelse til et helt nyt niveau?
Vi står midt i en spændende udviklingsrejse, hvor vi vil styrke vores analysekraft, datakvalitet og økonomiske styring – ikke kun for at holde budgetter, men for at skabe reel værdi for de unge gennem bedre beslutninger, stærkere prioriteringer og mere effektive indsatser.
Hos os handler styring ikke kun om tal og systemer, men om at udvikle metoder, kultur og samarbejde på tværs, så data og økonomi bliver aktive drivkræfter i den strategiske udvikling.
Derfor søger vi en erfaren konsulent med solid økonomifaglig ballast, stærke analytiske kompetencer og lyst til at arbejde med udviklingsopgaver i krydsfeltet mellem styring, data og praksis – i tæt samarbejde med ledere og fagprofessionelle på tværs af organisationen.
Dine primære ansvarsområder:
Kompetenceprofil
Vi søger dig, der trives med at have det overordnede ansvar for økonomistyringen og brænder for at arbejde analytisk med udvikling af stærke kvalitetssikringsprocesser og værdiskabende ledelsesinformation.
Faglige kvalifikationer:
Personlige kvalifikationer:
Om Center for Unge og Uddannelse
Du bliver en del af et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø i Center for Unge og Uddannelse (CUU) i Næstved Kommune, hvor vi tilbyder:
CUU har som hovedopgave at styrke unges vej mod uddannelse, job og et selvstændigt liv. Vi arbejder for at sikre, at alle unge får de bedste forudsætninger for at realisere deres potentiale med en helhedsorienteret og ressourcefokuseret tilgang.
CUU blev etableret den 1. august 2024. Det samler en bred vifte af indsatser, der understøtter unge i at mestre deres ungdomsliv og træffe velinformerede valg om fremtiden. Vi møder de unge med tillid, anerkendelse og en tro på, at de gør deres bedste, og vi skaber deltagelsesmuligheder for de unge i fællesskaber, uddannelse og beskæftigelse.
Gennem tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og andre aktører bygger vi bro mellem unge og deres fremtidige muligheder. Vi arbejder strategisk med fritidsjob, erhvervsuddannelse, stu, vejledning og støtteordninger for at sikre en stærk overgang fra ungdomsliv til voksenliv.
CUU består af en centerchef, en ledergruppe og godt 100 passionerede og dygtige medarbejdere. Vores arbejde bygger på Næstved Kommunes værdier; tillid, helhed, dialog og mod, – og vi har høje ambitioner og stræber efter at gøre en forskel for de unge hver dag.
Praktiske detaljer
Ansættelsessted: Center for Unge og Uddannelse, Jernbanegade 12R, 4700 Næstved.
Tiltrædelse: 1. april 2026.
Ansættelse: Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant organisation.
Arbejdstid pr. uge: 37 timer.
Spørgsmål?
Du velkommen til at kontakte Centerchef Dina Rosenkjær på dinros@naestved.dk eller tlf. 2183 8214.
Ansøgningsfrist søndag den 15. februar 2026.
Ansættelsessamtaler: Vi forventer, at der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 18. februar 2026 og evt. 2. samtale mandag den 23. februar 2026.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Næstved Kommune er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er i vækst og fokuserer på at styrke sammenhængen mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice og arbejdsmarked. Vi er over 7.000 medarbejdere med en målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Derfor arbejder vi aktivt med god ledelse, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø. Hos os får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de unikke bidrag, vi hver især bringer med os.