Udviklingskonsulent med fokus på digitalisering og velfærdsteknologi (opnormering) i Holbæk Kommune – Voksne, Handicap og Psykiatri

fuldtid
Udviklingskonsulent med fokus på digitalisering og velfærdsteknologi (opnormering) i Holbæk Kommune – Voksne, Handicap og Psykiatri
  • Holbæk Kommune
  • Jernbanevej, 6, 4300 Holbæk

Brænder du for at skabe udvikling gennem digitalisering og velfærdsteknologiske løsninger – og vil du være med til at styrke kvaliteten, sammenhængen og effektiviteten på det voksenspecialiserede område?
Så er du måske vores nye udviklingskonsulent i Fagsekretariatet for Voksne, Handicap og Psykiatri (VHAP).

Om os

I VHAP arbejder vi målrettet med at udvikle fremtidens praksis, hvor digitalisering og teknologier understøtter både faglighed, arbejdsgange og borgernes muligheder for selvstændighed. Vi har allerede sat flere initiativer i gang – bl.a. skærmbesøg, sensorteknologier og øget anvendelse af hjælpemiddelteknologi og vi arbejder løbende på at afsøge og implementere nye muligheder.

Som udviklingskonsulent bliver du en central drivkraft i at omsætte direktionens strategi om øget anvendelse af digitalisering (velfærdsteknologi, automatisering, AI og data). Du får en vigtig rolle i at sikre, at strategien realiseres med fokus på Holbæk Kommunes borgersyn og implementeres til optimal potentiale via understøttelse af den samlede organisation.

Om stillingen

Du bliver 1 af 2 udviklingskonsulenter med fokus på digitalisering og velfærdsteknologi. Stillingen er organisatorisk forankret i Fagsekretariatet, hvor du får 28 kollegaer med en bred faglighed, og bl.a. arbejder med udvikling, kvalitet, økonomi, politisk betjening, implementering og strategisk understøttelse. Du kommer tæt på både ledere, tilbud, borgere, myndighed og samarbejdspartnere – og får derfor en mulighed for at præge et område i kraftig udvikling.

Dine hovedopgaver vil være:

Udvikling og implementering

  • At identificere, analysere, drive, koordinere og understøtte udviklingsprojekter inden for digitalisering og velfærdsteknologi
  • At udvikle og implementere arbejdsgange, processer og modeller i samarbejde med ledere, fagsekretariat, den samlede organisation og eksterne leverandører
  • At sikre sammenhæng mellem teknologi, faglig kvalitet og borgerens oplevede værdi, samt udnyttelse af det fulde potentiale. Dette bl.a. ved at iværksætte prøvehandlinger, som spejles ud i den øvrige organisation

Faglig rådgivning og strategisk sparring

  • At fungere som faglig rådgiver for ledergrupper og nøglepersoner ift. teknologivalg, implementering og potentialer
  • At koble digitale løsninger til kerneopgaver, fx dokumentation, sagsbehandling, samarbejde og borgerkommunikation
  • At bidrage til kompetenceudvikling i tæt samarbejde med fx interne superbrugere, andre kerneområder og øvrige kommuner

Tværgående samarbejde

  • At koordinere samarbejde på tværs af egen organisation, kerneområder og eksterne samarbejdspartnere
  • At understøtte VHAP’s rolle i tværkommunale og nationale samarbejder om digitalisering og standardisering

Data, dokumentation og analyse

  • At indsamle, analysere og formidle viden om anvendelse, effekter og gevinster ved digitale og velfærdsteknologiske løsninger
  • At understøtte beslutningsoplæg og ledelsesinformation med klare analyser og anbefalinger

Vi søger dig, der:

  • Har stærke kompetencer inden for digitalisering, velfærdsteknologi, innovation eller organisationsudvikling
  • Kompetencer med proces- og projekt styring
  • Har erfaring fra det sociale område, sundheds- og ældreområdet eller andre velfærdsområder – gerne med implementering, projektledelse eller procesfacilitering
  • Er analytisk stærk, kan skabe overblik og har flair for at omsætte strategier til praksis
  • Trives med selvstændigt ansvar, har gennemslagskraft og fungerer godt i et komplekst, tværfagligt miljø
  • Kommunikerer klart og kan skabe følgeskab i forandringer

Vi tilbyder

  • Et udviklingsorienteret miljø, hvor vi arbejder i samme retning og prioriterer læring, sparring og innovation
  • En spændende rolle, hvor du får stor indflydelse på udviklingen af et vigtigt velfærdsområde
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og tæt samarbejde på tværs af fagligheder
  • Mulighed for at præge fremtidens anvendelse af digitalisering og teknologier på voksenområdet – både fagligt, organisatorisk og strategisk
  • En afdeling med høj grad af Social Kapital

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper i Holbæk Kommune.

Vil du være med?

Deadline for ansøgning 22. marts 2026.
Samtaler forventes afholdt 26. marts 2026.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Bruun Guldberg, leder af Fagsekretariatet, på tlf. 72365319.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Log ind