Funktionsbeskrivelse udviklingsjordemoder Vil du være en faglig drivkraft i udviklingen af det jordemoderfaglige felt på fødeområdet på Fyn med særligt fokus på høj kvalitet i de jordemoderfaglige ydelser, så de understøtter den normale fødsel og det sammenhængende patientforløb Brænder du for innovation, kvalitet og kompetenceudvikling, og har du erfaring med projektledelse og implementering? Kan du arbejde struktureret og analytisk? Så er det måske dig, vi søger som vores nye udviklingsjordemoder for fødeområdet på OUH.
Om stillingen Som udviklingsjordemoder får du en central rolle i at styrke og videreudvikle det jordemoderfaglige område med fokus på fødslerne. Du kommer til at arbejde tæt sammen med udviklingsjordemoderen for graviditetsområdet, jordemoderledelsen, lægelig ledelse, afdelingens kliniske jordemødre samt tværfaglige samarbejdspartnere.
Stillingen kombinerer klinisk arbejde på fødeområdet med strategisk udvikling:
- Ca. 50 % udviklings- og implementeringsopgaver
- Ca. 50 % klinisk arbejde
Du bliver ansvarlig for at omsætte strategiske mål til konkret praksis – i en hverdag præget af høj faglighed, samarbejde og ambitioner om at være blandt de bedste.
Funktionsbeskrivelse udviklingsjordemoder Her kan du læse vores seneste jordemoderfaglige strategi. Dine vigtigste opgaver - Drive faglig udvikling og kvalitetssikring med fokus på fødselsområdet
- Understøtte implementeringen af OUH’s og afdelingens strategier – herunder den regionale Fødeplan
- Være tovholder for obstetrisk teamtræning, udvikling af retningslinjer, patientinformation, og temadage
- Bidrage til at udvikle og formidle evidensbaseret praksis og understøtte forskningsinitiativer
- Medvirke til at udvikle innovative løsninger – fx digitale tilbud, tværfaglige indsatser mm.
- Inspirere og støtte kolleger i at arbejde med udviklingsprojekter og klinisk forbedringsarbejde
- Dine opgaver gælder for både Odense og Svendborg matriklen, hvorfor der forventes fremmøde begge steder.
Vi forventer, at du - Er autoriseret jordemoder med solid klinisk erfaring – gerne både fra graviditet og fødsel
- Har relevant videreuddannelse – fx en kandidatgrad
- Har erfaring med udviklings- og projektarbejde
- Er en stærk formidler – både skriftligt og mundtligt
- Har gode evner inden for koordinering, samarbejde og formår at følge opgaverne til dørs.
- Formår at arbejde struktureret, analytisk og har en god talforståelse
- Er nysgerrig, engageret og har blik for forbedringsmuligheder i praksis
- Forstår betydningen af tværfaglige og tværsektorielle samarbejder
Vi tilbyder - En spændende stilling med stor indflydelse på udviklingen af det jordemoderfaglige område
- Et fagligt ambitiøst og kollegialt fællesskab med høj udviklingsparathed
- Tæt samarbejde med jordemoderledelsen og dedikerede fagpersoner, heriblandt den anden udviklingsjordemoder som primært varetager udviklingsopgaverne relateret til graviditetsforløbene.
- Mulighed for kompetenceudvikling og efter-/videreuddannelse
Om afdelingen Afdeling D er en højt specialiseret gynækologisk/obstetrisk afdeling. Afdelingens vision er at være Danmarks førende og blandt Europas bedste gynækologisk obstetriske afdelinger inden for diagnostik, behandling, pleje og forskning, samt at imødekomme patienternes og samfundets krav og behov. Udgangspunktet og fokus er den enkelte patient og dennes pårørende.
Afdelingen har et højt ambitionsniveau i arbejdet med at sætte patienten først, sikre den højeste, faglige kvalitet nationalt og internationalt inden for forskning, skabe rammer for den fortsatte udvikling og uddannelse og samtidig have et skarpt blik på at sikre en effektiv drift. Med afsæt i dette arbejder afdelingen målrettet med at tiltrække og fastholde gode medarbejdere, og dette skal gå hånd i hånd med fokus på medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø.
Vi er i afdelingen 565 engagerede medarbejdere, som sammen varetager omsorg for gravide og fødende og behandling af patienter inden for hele det gynækologisk obstetriske speciale. Vi arbejder teambaseret og tværfagligt omkring opgaverne – og udvikler os sammen. De obstetriske funktioner omfatter føtalmedicinske undersøgelser, ambulante besøg og indlæggelser i forbindelse med graviditet og fødsel. Årligt har vi ca. 4500 fødsler, godt 100.000 ambulante besøg og udfører ca. 7500 operationer. Afdelingens obstetriske aktivitet er fordelt på flere matrikler. I Odense har vi 10 fødestuer, et barsels- og svangreafsnit med plads til 28 familier og en barselsklinik, et ambulatorium for gravide og en føtalmedicinsk enhed. Derudover et Familieambulatoriet for de mest sårbare gravide. I Svendborg har vi 4 fødestuer, et barselsafsnit med 5 senge og ambulante konsultationer. Vi har derudover funktioner på Ærø og hjemmefødsler på hele Fyn
Som afdeling er vi i fuld gang med at forberede os til en flytning til det nye OUH, herunder etablering af jordemoderledet fødeklinik. Sideløbende udvikler vi Svendborg Sygehus til Svendborg Specialsygehus. Afdeling D vil fortsat have funktioner på både det nye OUH og Svendborg Specialsygehus. Afdelingens Fertilitetsafsnit er godt i gang med at ekspandere, og der er planlagt udflytning til Nyborg Sygehus inden for de næste to år.
Løn og ansættelsesvilkår - Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst
- Ved ansættelse indhentes børneattest
- Du refererer til chefjordemoderen
Interesseret? Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
- Chefjordemoder Trine Viskum Karlsen – Trine.Viskum.Karlsen@rsyd.dk / 31 33 39 38
- Vicechefjordemoder Lone Sølvsten Kappendrup – 20 36 92 32
- Vicechefjordemoder Julie Anja Ribe Bagge – 93 88 51 35
Praktisk information - Ansøgningsfrist: 16.06.25
- Samtaler afholdes: 23.06.25
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i en afdeling, hvor vi løfter i flok og arbejder for både høj faglighed og god trivsel.