Udskrivningskoordinator

fuldtid
Udskrivningskoordinator
  • Gentofte Kommune
  • Rygårdsvænget 6, 2900 Hellerup

Er du vild med koordinering og relationelt samarbejde på tværs af faggrænser og organisering så er det måske dig der skal være vores nye kollega.

Du har en sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut.

Din fornemste opgave bliver at koordinere og skabe sammenhæng for borgere der skal udskrives fra hospital eller fra vores Center for Rehabilitering og Forebyggelse til den kommunale hjemmepleje eller de private leverandører. Vi søger dig, der kan se muligheder, tænke i helheder og har blik for forebyggelse i din kontakt med kommunens borgere og interne samt eksterne samarbejdspartnere.

Du skal kunne inddrage og sætte rammen i dialogen med borgere og pårørende ud fra en individuel og konkret vurdering samt vejlede om muligheder ud fra Gentofte Kommunes kvalitetsstandarder.

Som udskrivningskoordinator har du et stort koordineringsarbejde med både interne og eksterne aktører, borgere og pårørende. Det er en af de stillinger hvor du skal kunne navigere i at kunne håndtere mange forskellige opgaver den ene dag og væsentligt færre næste dag, alt efter flow og kompleksitet i opgaverne.

Du bliver en del af et engageret team som har masser af erfaring og høj faglighed og hvor der arbejdes med respekt og tillid.

Vores ønsker til dig som ny kollega:

Du har erfaring hospital og hjemmepleje og også gerne fra et rehabiliteringscenter. Du evner at se helheder og sammenhænge og forstår den organisatoriske bredde der ligger i Myndighedsarbejdet i Gentofte Kommune. Du er fleksibel og proaktiv i forhold til at indgå i afdelingens forskellige opgaveområder og har JA hatten på i en hverdag med mange forandringer. Du er struktureret og har overblik både over egne samt teamets samlede opgaver og bidrager gerne et positivt arbejdsmiljø. Du kan kommunikere og træffe beslutninger så borgere, pårørende og samarbejdspartnere føler sig mødt - også der hvor forventninger og muligheder ikke altid harmonerer og agerer uden problemer i spændingsfeltet mellem at være fagperson og myndighedsperson og du er rutineret IT-bruger, gerne med kendskab til Nexus, FSlll og Office pakken

Om os:

Vi arbejder ud fra visionen om at være en samarbejdende Myndighed Vi arbejder løbende med fokus på helhed og sammenhænge i opgaver og borgerforløb, derfor er der også opgaver vi løser i fællesskab i vores Myndighedsafdeling. Vi har kontinuerligt fokus på at optimere og forbedre vores arbejdsgange og samarbejde både internt og eksternt.

Praktisk:

• En individuel introduktion.

• Vi vil gerne ansætte dig 1. januar 2025 eller før hvis du har mulighed for dette.

• Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen

• Et godt samarbejde mellem kollegaer og ledelse i en åben og rar atmosfære med udgangspunkt i tillid.

• En stilling, som er vagt- og weekendfri.

• Løn efter gældende overenskomst

• En centralt beliggende arbejdsplads i nærheden af Hellerup Station og med gode parkeringsforhold.

• Fælles cykler og biler når du skal på hospitalskonferencer

• I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der inden for Social og Sundhedsområdet skal indhentes straffeattest

• Du har kørekort og er ikke bange for at tage cyklen over kortere afstande

Kun ansøgninger sendt via ansøgningsformular vil komme i betragtning

Ansættelsessamtaler afholdes: tirsdag d. 25.november 2025 mellem kl. 12.30-16.00

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe eller sende mig en mail

Ulla Sarup

Leder af Forløbskoordinering og Administration – Pleje og Sundhed Myndighed

uls@gentofte.dk mobil 20 36 26 73

Log ind