Uddannet pædagog til børnehave søges

fuldtid
Uddannet pædagog til børnehave søges
  • FREDERIKSBERG FOLKEBØRNEHAVE

Vi er en stor, selvejende integreret institution i hjertet af Frederiksberg, tæt på offentlig trafik, svømmehal og Frederiksberg centeret.

Vi har til huse i en ældre ejendom på 4 etager. Vi har 7 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper foruden legekælder, værkstedsrum og en hyggelig legeplads.

Vi har også en dejlig skovbørnehave, der hver dag kører til Lille Hareskoven i Værløse med samme gruppe børn.

Vi er ca. 45 ansatte i alderen 18-62 år. En del medarbejdere har haft både 10 og 15 års jubilæum og vi værner om det gode arbejdsmiljø. Vi er en "gammel" institution med traditioner og værdier, som vi løbende udvikler på.

Vi værdsætter en nysgerrig og respektfuld tilgang, både til det pædagogiske arbejde og til huset.

Stillingen er i en børnehavegruppe med op til 22 børn og 3 personaler. Derudover er der en formiddagsflyver til de 3 stuer på etagen. 

Vi har en høj faglighed og er i fortsat proces med at udvikle vores praksis ud fra den styrkede læreplan samt resultaterne af KIDS tilsyn.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog eller PAU
  • Er omsorgsfuld
  • Er rummelig
  • Er inkluderende
  • Er en god kollega
  • Tager ansvar
  • Har et positivt sind
  • Er robust og mødestabil

Stillingen er på 35-37 t/u.

Skriftlig ansøgning til anga01@frederiksberg.dk senest d. 23/3-25

Log ind