Uddannet pædagog til barselsvikariat i Duettens vuggestue

fuldtid
Uddannet pædagog til barselsvikariat i Duettens vuggestue
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Har du lyst til at bidrage til vores børns trivsel og udvikling i et miljø, hvor der er fokus på stærke og nære relationer mellem børn og voksne, og har du lyst til at blive en del af Duettens arbejdsfællesskab? Så er det lige netop dig, vi leder efter

Brumbasserne søger en pædagog til at være en del af holdet.

Om Duetten
Vi er en 0-6 års institution på to matrikler. Vuggestuen består af tre vuggestuegrupper og ligger på Slotsherrens vej 81. Børnehaven består af to grupper og ligger på Højstrupvej 40 – begge i Vanløse.

Duetten er en del af Klynge D Radius, hvor vi er fem enheder med børn i alderen 0-6 år.

Duetten har en blandet personalegruppe af begge køn. Nogle har arbejdet sammen i mange år, og andre er netop kommet til. Vi er optagede af et godt arbejdsfællesskab og hjælper hinanden – også på tværs af matrikler. Det betyder, at vi er klar til at ændre arbejdstid og opgaver, når det er nødvendigt. Vi har en høj arbejdsmoral og kan godt lide at arbejde sammen.

Duettens børnesyn tager udgangspunkt i Marte Meo – børn samarbejder, hvis de kan – som er en ressourceorienteret metode, der har fokus på det relationære og på at støtte og udvikle samspillet mellem både barn-voksen og barn-barn.

I vores forældresamarbejde har vi fokus på at understøtter børns trivsel, læring og udvikling. Vi har lige nu et særligt fokus på børnefællesskaber og leg, og vi er netop startet op på et fagligt udviklingsforløb i forhold til temaet.

Om stillingen
Du vil på en stue indgå i et ligeværdigt samarbejde med to kolleger – en pædagog og en dygtig medhjælper. Der er også et tæt samarbejde med kollegerne på de to øvrige stuer, som hver især også består af to pædagoger og en medhjælper.

I vuggestuen arbejder vi struktureret med pædagogiske mål for den givne børnegruppe, og vi arbejder i mindre børnegrupper.

Vi søger en pædagog, der

  • er god til at skabe stærke, trygge og støttende relationer med børnene, og som er nærværende og i børnehøjde
  • vil medvirke til at udvikle stimulerende og kreative legemiljøer
  • ønsker at arbejde målrettet med børns udvikling med afsæt i hjernen og hjertet
  • arbejder aktivt på at styrke alle børns muligheder for deltagelse i leg, samspil og børnefællesskaber både på legepladsen og indenfor
  • kan samarbejde tæt med kolleger og forældre om børnenes trivsel og læring
  • har overblik, situationsfornemmelse og evner at være en tydelig voksen
  • er uddannet pædagog eller er ved at være færdig med uddannelsen
  • er engageret og brænder for at gøre en forskel i børns liv
  • er legesyg og ikke er bleg for at være fjollet
Vi tilbyder

  • en blandet personalegruppe i køn, alder og erfaring
  • en humoristisk personalegruppe, hvor vi både kan være seriøse og til spas
  • et nærværende arbejdsfællesskab, hvor personalet kender alle børnene og deres forældre
  • et stærkt fællesskab med engagerede kolleger, hvor børns udvikling og leg er i centrum
  • et tæt, fagligt samarbejde på tværs af stuer og afdelinger i Duetten
  • en organisatorisk struktur med tid til bl.a. stuemøder og personalemøder
  • en røgfri arbejdsplads
  • løbende samarbejde og sparring med den pædagogiske leder, hvor du bliver tilbudt en prøvetidssamtale inden for de først tre måneder
  • en spændende og udfordrende arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og trivsel
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jette Blixt på 2058 5741.

Søg via linket senest søndag den 11. januar 2026

Log ind