Børnehaven Rødemøllegård, som er del af en selvejende institution Lumix Nord, søger en pædagog 35-37 timer, hurtigst muligt eller senest 1.2.2026.
Rødemøllegård er normeret til 42 børn, men deler sig på to separate fysiske matrikler, beliggende Rødegård 1 og Lyongade 32, tæt på både Amagerbro og Lergravsparkens metrostationer.
Begge afdelinger har 21 børn, hvoraf 4 pladser er basispladser (børn med særligt behov). Afdelingerne er lejlighedsbørnehaver med mange små rum, som giver mulighed for at værne om legen og den kreative fordybelse.
I Rødemøllegård arbejder vi ud fra mangfoldige fællesskaber med et helhedsorienteret menneskesyn og det er vigtigt for os, at alle børn føler sig som en del af et fællesskab og føler sig betydningsfulde. Vi arbejder derfor i mindre lege- og læringsgrupper som giver mulighed for dette.
Den ledige stilling er i afdeling Rødegård (Rødegård 1).
Vi kan tilbyde:
35-37 timer ugentligt.
En høj faglighed og mulighed for sparring.
En personalegruppe hvor forskellighed er en styrke.
En arbejdsplads i udvikling og med høj trivsel og arbejdsglæde.
En personalegruppe der har fokus på at løse fælles udfordringer, ved fælles indsats.
En høj grad af indflydelse i det daglige arbejde.
Vi søger pædagog der:
Har gå på mod og er positiv anlagt.
Er stabil, fleksibel og ansvarsbevidst og kan indgå i et tæt samarbejde med resten af personalegruppen.
Kan tage initiativ i børnehøjde og er tydelig og præcis i kommunikationen med børn og voksne.
Er robust og omstillingsparat.
Er indstillet på at arbejde ud fra en anerkendende og inkluderende tankegang.
Kan bidrage med høj faglighed og være inspirerende.
Er indstillet på at arbejde med forskellige specialpædagogiske strategier i det daglige.
Flere oplysninger:
Flere oplysninger om stillingen kan indhentes ved at kontakte pædagogisk leder Miia Christensen tlf. 52113146. Ved telefonisk henvendelse vil der også være mulighed for at aftale en rundvisning.
Ansøgning:
Vi skal have din ansøgning senest d. 1.12.2025 og stillingen kan tiltrædes hurtigst muligt - dog senest 1.2.2026.
Ansøgning samt CV sendes til pædagogisk leder Miia Christensen: H03L@kk.dk
Samtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.