Vi mangler en pædagog, der forstår legens magi og med nysgerrighed, omsorg og professionalisme, vil være med til at skabe den bedste tid for vores børnehavebørn.
Brænder du for at være en del af et stærkt fællesskab? Kan og vil du det tætte samarbejde og relationsarbejdet? Vil du samarbejde konstruktivt med engagerede og involverede forældre? Så er du måske den pædagog, vi søger til fastansættelse med 31 timer og med tiltrædelse senest den 1. august. Vi søger, da en af vores pædagoger sammen med sin familie flytter til en anden landsdel.
Om Randlev Friskole og Børnehus
Randlev Friskole og Børnehus er en friskole med godt 90 elever fordelt på 0.-9. årgang samt en børnehave normeret til 44 børn.
Vores vision er, at ”vi udvikler potentialet for et godt liv”. Det håber vi, du har lyst til at være med til.
Vi tror på, at alle børn gør det bedste de kan, og derfor skal mødes og guides ud fra det. Denne tilgang har vi også i vores øvrige fællesskab. Vi arbejder hele tiden, ved at være nysgerrige og undersøgende, målrettet på at blive klogere på den adfærd vi møder. Vores hverdag veksler mellem faste aktiviteter og leg. Vi er især optagede af, hvordan vi kan være legende voksne og være foran, ved siden af og bagved i børnenes leg.
I børnehaven er vi en engageret personalegruppe på syv ansatte. Vi er stolte af vores arbejde og vægter stærk faglighed, tæt dialog og god trivsel i vores arbejde. Vi arbejder tæt sammen med friskolen, hvorved børn og forældre oplever et naturligt fællesskab og ved skolestart en tryg overgang mellem børnehave og skole.
Vi er beliggende i naturskønne områder mellem Odder og Hou ca. 30 minutters kørsel fra Århus, Skanderborg og Horsens.
Om dig
Du er uddannet pædagog. Du har styr på hvem du er og hvad du står for. Derudover ser vi gerne, at du:
Praktiske oplysninger og ansøgningsfrist
Du er velkommen til, dog først fra den 28. maj, at kontakte børnehaveleder Lisbeth Dyrup Petersen, for at høre nærmere om stillingen.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside, randlevfriskole.dk. Du er også velkommen til at besøge os på facebook.com/randlevskolen eller instagram.com/randlevskolen.
Kontaktoplysninger
Børnehaveleder Lisbeth Dyrup Petersen, lisbeth@randlevskolen.dk, tlf. 31186377 (først efter den 28. maj).
Vi glæder os til at høre fra dig.