Uddannet pædagog eller fagligt ambitiøs pædagogmedhjælper med daginstitutionserfaring til Basisgruppen i Børnehuset Sundby Algård

fuldtid
Uddannet pædagog eller fagligt ambitiøs pædagogmedhjælper med daginstitutionserfaring til Basisgruppen i Børnehuset Sundby Algård
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Er du fagligt dygtig, visionær, nærværende, struktureret og engageret, og ønsker du at arbejde med, at børn med særlige behov får den understøttelse, de har brug for i såvel små som større inkluderende børnefællesskaber? Så søg stillingen som pædagog eller pædagogmedhjælper hos os

Du bliver tilknyttet basisgruppen 20 timer om ugen med mulighed for også at få timer i almenbørnehaven i Børnehuset Sundby Algård.

Det ugentlige timetal kan være 20-37 timer, alt efter hvad vi aftaler. Timerne kommer til at ligge i tidsrummet kl. 7.00-16.00, og der vil være tre dage om ugen, hvor timerne kommer til at ligge til kl. 15.30 eller 16.00.

Jobbets indhold
Du bliver primært tilknyttet basisgruppen for børn med fysiske og/eller psykiske handicap, som har behov for både at kunne være i et lille roligt fællesskab med ro og også at have samvær med lidt større grupper af børn i almengruppen.

Hvis du vil arbejde mere end 20 timer om ugen, vil du i timerne ud over de 20 timer blive tilknyttet en fast stue i børnehaven. I den almene børnehave har børnene også brug for visuel planlægning, struktur og forudsigelighed, og nogle har brug for ekstra understøttelse.

Basisgruppen har fem (deltidsansatte) medarbejdere (inkl. dig), hvor de fleste er uddannede. Basisgruppen har egen stue og mulighed for at gå ud på egen legeplads. De har dermed deres eget trygge område, og samarbejdet med det øvrige hus suppleres med roen i de kendte omgivelser.

Det er et fokus, at børnene har så meget samvær med børn fra almenbørnehaven, som det er muligt, hvilket planlægges med udgangspunkt i barnets behov og nærmeste udviklingszone.

Du kommer til at bidrage til arbejdet med visualisering, piktogrammer, fotos/fortællinger, sansemotorik, kommunikation og sprog samt det inkluderende samarbejde og deltagelse ift. vores almene børnehave- og vuggestueafdeling.

Forventninger til dig
Du skal brænde for at give børn med særlige behov de bedste muligheder for trivsel og udvikling. Det er afgørende, at du kan arbejde med børnenes nærmeste udviklingszone både i det lille fællesskab på stuen og i det større fællesskab med almenbørnehaven. Du skal derfor kunne prioritere at manøvrere i begge arenaer og prioritere at arbejde inkluderende i samarbejde med almenbørnehaven.

Du bidrager til at skabe trygge rammer og forudsigelighed gennem daglige rutiner, ugeplaner, målrettede pædagogiske aktiviteter samt igangsættelse og understøttelse af børneinitierede aktiviteter og leg.

Du møder børnene, så de får lyst til mere kontakt og samspil. Du finder muligheder og er ikke bange for at afprøve nye ting. Det vil være en fordel, hvis du kan noget særligt, som du brænder for – fx rolleleg, drama, natur, science, skraldeskulpturer eller musik. Du skal være god til at dække op til leg og sætte leg i gang.

Hvad vi kan tilbyde?
Du får en fantastisk børnegruppe, der har brug for, at du er nærværende, tryghedsskabende og struktureret.

Du bliver en del af en etableret og åben medarbejdergruppe, der består af uddannede pædagoger samt en psykomotorisk terapeut. Alle har erfaring indenfor normal- og/eller specialområdet. Du vil kunne bidrage med din faglighed i et fagligt stærkt og udviklende miljø, så I sammen skaber en god pædagogisk kvalitet og inkluderende børnefællesskaber i både de små og større fællesskaber.

Du bliver inddraget i et personalesamarbejde, der er præget af anerkendelse, fleksibilitet, varme, kreativitet, iderigdom og understøttelse. Du får mulighed for at bidrage med dine kompetencer og for at få indflydelse indenfor de fælles rammer.

I hele huset arbejder vi med KIDS, og i børnehaveafdelingen arbejder vi i et pilotprojekt med NEST, som er koordineret med Dyveke Skolen, som er vores primære samarbejdsskole.

Om Sundby Algård
Sundby Algård er en integreret institution med tre vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og en basisgruppe. Alle stuer har mere end et rum og egen udgang til en legeplads. Vi har flere mindre rum som fx kreativt rum, ekstra stue, rolighedsrum puderum og et sansemotorisk rum.

Vi har to christianiacykler og flere tur-vogne. Vi kan bruge naboinstitutionens (fritidsklubbens) legeplads og gymnastiksal. Vi ligger ved flere gode legepladser – blandt andet en besøgsbondegård, som vi ofte benytter.

Vi har en anerkendende og omsorgsfuld medarbejdergruppe, og vi har blandt andet fokus på indretning af udviklende legezoner, at forstå børns intentioner og bidrage til anerkendende og undersøgende kommunikation. Vi har siden januar 2024 arbejdet med KIDS i samarbejde med en psykolog.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Arbejdstiden udgør 20-37 timer ugentligt. Timetallet aftales med dig.

Ansættelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at vide mere om os, er du velkommen til at ringe og aftale et besøg.

Du kan ringe til Eva Boserup på 3258 7905. Tryk 1 for kontor. Hvis du ikke kan få fat i mig så send en mail på bb8w@kk.dk. Skriv dit navn og telefonnummer, og jeg vil ringe tilbage.

Søg via linket senest søndag den 11. januar 2026

Log ind