Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet:
Den ene af vores ernæringsassistenter har valgt at søge job tættere på hjemmet og derfor søger vi en ny ernæringsassistent, kok eller anden kostfagligt-uddannet medarbejder, som sammen med os vil være med til at fortsat udvikle det ernæringsfaglige område her på plejehjemmet Rosenvang.
Dit daglige arbejde vil primært relatere sig til vores produktionskøkken, hvor I som kostfaglige personaler i begge huse samarbejder omkring det varme måltid til begge plejehjem – det varme måltid ligger pt. om aftenen. Der er 36 beboere på plejehjemmet Vidtskuevej og 42 beboere på plejehjemmet Rosenvang.
I forhold til de øvrige måltider på dagen vil du primært være tilknyttet plejehjemmet Rosenvang.
Der vil udover opgaver i produktionskøkkenet også være opgaver i plejehjemmets 3 etagekøkkener - herunder opfyldning af varer, rengøring af køleskabe og lign. Du skal ligeledes kunne afløse på Vidtskuevej.
Dit daglige arbejde vil i samarbejdet med de øvrige 4 ernæringsassistenter bestå af menuplanlægning, tilberedning og anretning af varm mad / specialkost, lune retter, bi-retter; mellemmåltider; bagning og lign.
Sammen har I ansvar for egenkontrol; bestilling og modtagelse af varer; overholdelse af madbudget, klimakrav mm, samt vejledning af personale. Vi vægter beboernes hverdagsliv højt med udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer og behov og der er et tæt samarbejde omkring beboerne på etagerne.
Beboerne har forskellige kostfaglige behov – herunder behov for specialkost pga dysfagi eller hvis de på anden måde er udfordret ift deres ernæring. Du skal have lyst til at deltage i denne tværfaglige indsats omkring kost og ernæring med personalet på Rosenvang og ligeledes kunne være i dialog med beboerne og deres pårørende.
Du skal have lyst til at sætte kulør på såvel hverdag som fest i forhold til dit fagområde.
Du forventes at deltage i netværket for kostfagligt personale i Område Midt Vest.
Stillingen opslås som fast stilling med ansættelse pr. 1. april 2026 eller efter aftale
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Du skal pt. regne med 3 senvagter til kl. 18 ca. hver 4. uge.
Arbejdstiden planlægges i samarbejde med dine monofaglige kollegaer og vil normalt ligge imellem kl. 7 og 15 på hverdage - der kan forekomme vagt på enkelte helligdage over året eller enkelte dage på lørdage, hvis der er fest.
Din profil:
Du er uddannet ernæringsassistent, kok eller har anden lignende kostfaglig uddannelse og du besidder nogle af følgende kompetencer:
Derfor skal du vælge os:
Plejehjemmet Rosenvang har mange velfærdsteknologier og vi er gode til at anvende dem.
Vi har også stor interesse for at deltage i projekter og for at prøve nye ting af, fordi vi ved, at alt kan lykkes, når det giver mening for beboerne og/ eller for os.
Vi har pt. gang i et projekt med Robotter på Plejehjem sammen med Aalborg Universitet. Vi har de meget livlige og fantastisk søde små robotter, Carl og Margrete – de ligner Teletubbies og er slet ikke til at stå for😊.
Om afdelingen:
Plejehjemmet Rosenvang ligger i Viby overfor Fredenskirken og i gå/ cykelafstand til bla Friheden, Marselisborg slot, Mindeparken, Tangkroen mm. Vi ligger i forlængelse af det tidligere Folkehus Rosenvang, hvor der er gode trænings faciliteter. Huset har 42 lejligheder fordelt på 3 etager – hver lejlighed har egen altan. Vi har en stor sansehave og et stort orangeri, hvor der kan dyrkes krydderurter og grønt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01-04-2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Karin Jørgensen på telefon +4551576977 eller mail kajor@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 22-02-2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler onsdag d. 25. februar 2026 fra kl. 10.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!