Uddannet kok, ernæringsassistent eller professionsbachelor til Børnehuset Kildevænget

fuldtid
Uddannet kok, ernæringsassistent eller professionsbachelor til Børnehuset Kildevænget
  • Kildevænget
  • Solnavej 74B, 2860 Søborg
Vil du skabe måltider med mening for børn?
Og give vores glade og nysgerrige børn sunde, lækre og økologiske måltider og være med til at sikre trygge og hyggelige måltidsfællesskaber?


Kildevænget er et stort børnehus med ca. 90 fantastiske børn i alderen 0-6 år, der hver dag nyder duften af mad fra køkkenet og følger med i, hvad der laves og som spiser med stor appetit.

Vi lægger vægt på, at du
  • Har en relevant faglig uddannelse eller praktisk erfaring
  • Brænder for at lave sund, varieret og velsmagende mad fra bunden
  • Har fokus på bæredygtighed og madglæde
  • Trives med børn og har lyst til at indgå i børnehusets hverdag og traditioner
  • Har erfaring med Fødevarestyrelsens kostråd og Økologiske Spisemærke (krav om 80% økologi)
  • Har overblik, tager ansvar samt er fleksibel og stabil.

Som ansvarlig for køkkenet kommer du til at stå for
  • Tilberedning af mad til 0 til 6-årige børn
  • Madplaner, der skaber måltider med fokus på æstetisk og nydelse
  • Indkøb og varemodtagelse
  • Forventning om, at økologi er i højsæde og økonomien overholdes
  • Madpakker, når vi skal på tur
  • Forplejning til/deltagelse i børnehusets årlige traditionsarrangementer
  • Rengøring og hygiejne i køkkenet og køkkendepoter
  • Egenkontrol
  • Overholdelse af budget

Vores kostpolitik tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger, Måltidsmærket og overordnet matcher den din faglighed, samt de overordnede kommunale mål om sundhed.

Hér tilbydes du et job, hvor du har stor indflydelse på egen dagligdag, alsidige arbejdsopgaver og plads til nytænkning indenfor de kostfaglige rammer i Gladsaxe Kommune.

Som køkkenmedarbejder i Kildevænget bliver du del af et køkkenfagligt netværk med 7 øvrige køkkenmedarbejdere i området.
Børnehuset Kildevænget er en god arbejdsplads med stort engagement fra både børn, forældre, kolleger og ledelse, som brænder for sund, alsidig og indbydende økologisk mad.

Læs mere om madordningen i Gladsaxe Kommune.

Kildevænget er beliggende i Søborg med adresse Solnavej 74B, 2860 Søborg.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Arbejdstiden er på 32-37 timer og arbejdstiden ligger som udgangspunkt kl. 7.30 til 15.00.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny løn.

Ved ansættelse indhentes både reference og børne- og straffeattest.

Gladsaxe kommune tilbyder diverse sports- og motionstilbud og vi har en feriefond, hvor det er muligt, at leje sommerhuse til en fordelagtig pris.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv og uddannelsesbevis.

For flere oplysninger eller en rundvisning,
er du velkommen til at kontakte Børnehusleder Joan Møller på telefon 40 29 25 50.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 30. april 2026 kl. 12.00, men da vi løbende holde ansættelsessamtaler, vil annoncen være online, indtil stillingen er besat.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Log ind