Uddannelsesleder til VIA Radiografuddannelse Herning

fuldtid
Uddannelsesleder til VIA Radiografuddannelse Herning
  • VIA University College
  • 7400 Herning

Uddannelsesleder til VIA Radiografuddannelse Herning

En helt ny radiografuddannelse på VIA University College står klar til at modtage studerende fra september 2026. Derfor søger vi nu en uddannelsesleder, som skal stå i spidsen for den videre udvikling, drift og ledelse af uddannelsen.

Vi er allerede godt i gang med at klargøre professionslokaler, udarbejde studieordning og etablere uddannelsesudvalg m.m. Derudover er vi i færd med at opbygge et bredt netværk af vigtige samarbejdspartnere – bl.a. fra klinisk praksis og andre UC’er – som bidrager med værdifuld viden i etableringen og udviklingen af den nye uddannelse. Mange aktører har allerede været involveret, og nu er tiden inde til at udvide med en uddannelsesleder, der har den nødvendige faglige ekspertise og ledelsesmæssige erfaring til at bringe uddannelsen i mål inden studiestart. 

Udvikling, ledelse og undervisning
Som uddannelsesleder får du det overordnede ansvar for den daglige drift og den faglige kvalitet på radiografuddannelsen. Du sikrer sammenhæng mellem undervisning, forskning og professionens praksis i tæt samarbejde med studerende, medarbejdere og eksterne partnere – både nationalt og internationalt. Stillingen indebærer desuden undervisningsopgaver som en del af underviserteamet.

En særlig opgave – etablering af helt nyt uddannelsesmiljø
En særlig opgave bliver at etablere og udvikle et praksisnært og tværfagligt sundheds- og uddannelseshus kaldet Sund+. 
Sund+ en ny og banebrydende måde at tænke uddannelsesmiljø på. Med udgangspunkt i de tidligere hospitalsbygninger i Herning udbyder VIA fra sommeren 2026 både sygeplejerske- og radiografuddannelse i samspil med medicinuddannelsen fra Aarhus Universitet. Hertil kommer, at Herning Kommune og Region Midtjylland etablerer læge- og sygeplejeklinikker, som på sigt kan blive en integreret del af uddannelsesmiljøet i Sund+.

Som uddannelsesleder får du – i samarbejde med uddannelsesdekanen og med støtte fra forskellige grupper nedsat omkring uddannelsen – ansvar for den sidste del af tilblivelsen af VIA Radiografuddannelse. Det omfatter bl.a. færdiggørelse af studieordningen, møder med uddannelsesudvalg, etablering af praktikaftaler, markedsføring af uddannelsen samt opbygning af et fagligt miljø, herunder ansættelse af medarbejdere.

I overskrifter er de væsentligste opgaver:

  • Udvikling af radiografuddannelsen – herunder det pædagogiske/didaktiske grundlag
  • Opbygning af et fagligt miljø – herunder ansættelse af engagerede og kompetente undervisere
  • Faglig ledelse og udvikling af undervisningens kvalitet og relevans – med fokus på koblingen mellem uddannelse, forskning og professionens praksis
  • Ansvar for bæredygtig og effektiv drift gennem solid økonomistyring og ressourceanvendelse
  • Bidrage til udviklingen af Sund+ som attraktivt studiested med fokus på studiemiljø, lokale samarbejder og kobling til VIAs strategi
  • Implementeringen af professionsbachelorreformen og realiseringen af strategiske mål i tæt samarbejde med lederkolleger på VIA Sundhedsuddannelser

Faglig og personlig profil
Vi søger en uddannelsesleder med indgående faglig viden om radiografprofessionen – og evnen til at udfordre og videreudvikle kernekompetencerne i lyset af fremtidens sundhedsvæsen.
Du er en stærk netværksskaber, som formår at opbygge og fastholde samarbejder med praksis, kommuner og regioner. Du har en åben, dialogbaseret og inddragende ledelsesstil og skaber følgeskab gennem tydelighed, nærvær og evnen til at motivere og udvikle medarbejdere.

Du har erfaring med pædagogisk og faglig ledelse og arbejder engageret med kvalitetsudvikling, digitalisering og udvikling af bæredygtige løsninger. Du sikrer en sund økonomistyring og optimal ressourceudnyttelse.
Vi forventer, at du har en videregående ledelsesuddannelse på diplom- eller masterniveau samt solid ledererfaring – gerne fra uddannelsesverdenen eller praksisfeltet. Du kan være radiografuddannet og eventuelt suppleret med en relevant kandidat- eller masteruddannelse med pædagogisk eller ledelsesmæssigt fokus.

Du har undervisererfaring og trives med at undervise. Du ser medarbejdere og kolleger som centrale aktører i udviklingen og har blik for helhed og sammenhæng. Du kan prioritere, skabe overblik og sikre fremdrift – og du har ambitioner på både uddannelsens og professionens vegne.
Det falder dig naturligt at gå foran i implementeringen af reformer og i arbejdet med at styrke den nationale dagsorden for radiografuddannelsen.

Om VIA Radiografuddannelse
VIA Radiografuddannelse kommer årligt til at optage 30 studerende, som specialiseres i radiologisk billeddiagnostik og rustes til at møde patienter med alt fra brækkede knogler til hjerteproblemer og komplicerede kræftforløb.

En del af VIAs sundhedsuddannelser – et stærkt fællesskab
Radiografuddannelsen er en del af dekanområdet Sundhedsuddannelserne i VIA, der omfatter syv professionsbacheloruddannelser: bandagist-, bioanalytiker-, ergoterapeut-, ernæring og sundhed-, fysioterapeut-, radiograf- og psykomotorikuddannelsen. Uddannelserne er fordelt på campusser i Aarhus, Herning, Holstebro, Horsens og Randers. 

Du bliver derfor en del af en ambitiøs og engageret ledergruppe bestående af ni uddannelsesledere og en uddannelsesdekan. Sammen udgør I et stærkt og velfungerende fællesskab, der sætter strategisk retning og samarbejder tæt – blandt andet om udvikling og implementering af professionsbachelorreformen.

Samarbejdet på tværs af VIA Sundhedsuddannelser prioriteres højt. Din opgave bliver – sammen med uddannelsesledergruppen – at sikre balance mellem at skabe sammenhæng på tværs og samtidig udnytte styrker og forskelligheder i de enkelte uddannelser og udbud. Samspillet i ledelsesgruppen er afgørende for at lykkes med ambitionerne i VIA Sundhedsuddannelserne, og det forventes, at du prioriterer og bidrager aktivt.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område​​​​​. Stillingen er uden højeste arbejdstid.
Hovedarbejdssted er Sund+ (Gl. Landevej 61, 7400 Herning). Da VIA er regionalt funderet, må der forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdekan Jesper Weber Skorstengaard på telefon 87552970 eller mail jsko@via.dk.

Er du interesseret? 
Søg stillingen senest den 19. oktober gennem vores online rekrutteringssystem, som du finder på via.dk eller via dette link: Ledige stillinger - VIA.dk (emply.com).
Vi forventer at afholde første ansættelsessamtale fredag d. 24. oktober og anden ansættelsessamtale torsdag d. 30. oktober. Der gennemføres test mellem første og anden samtale. 
Tiltrædelse forventes at være d. 1. december 2025.  

VI er VIA   
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.    

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.   

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 

 

Log ind