Vil du være med til at sikre attraktive uddannelsesforløb for fremtidens sygepleje-, social- og sundhedspersonale? Vi søger en engageret uddannelseskoordinator til Uddannelsesgruppen i Hvidovre Kommune, der får hovedansvaret for SOSU-elevernes uddannelsesforløb.
Om stillingen Som uddannelseskoordinator får du ansvar for at koordinere og udvikle uddannelsesforløb for SOSU-elever og sygeplejestuderende i Hvidovre Kommune. Din rolle er afgørende for at sikre kvalitet, sammenhæng og et godt læringsmiljø, der understøtter vores fælles kerneopgave:
”At tilbyde attraktive uddannelsesforløb på tværs af Center for Sundhed og Ældre.” Du samarbejder derfor også tæt med oplærings- og klinikstederne:
Hjemme- og Sygeplejen, de fire plejehjem inkl. et skærmet demens afsnit, midlertidig døgnrehabilitering samt
Center for Handicap og Psykiatri.
Du bliver en del af Uddannelsesgruppen i Center for Sundhed og Ældre, som består af
fire uddannelseskoordinatorer og én administrativ medarbejder. To uddannelseskoordinatorer har primær funktion omkring SOSU-elever – herunder dig – og to omkring sygeplejestuderende. Vi arbejder dog på tværs af uddannelserne ved ferie, sygdom og perioder med mange opgaver på samme tid, så du vil også have opgaver relateret til sygeplejestuderende.
Det er forventet, at du er synlig og nærværende i det daglige både på det fælles kontor, der er beliggende i samme hus som Hjemme- og Sygeplejen, Visitationen og Udredning og Rehabiliterings teamet, samt ude på enhederne i kommunen. Du skal derfor påregne en del transport mellem enhederne, men de ligger alle i cykelafstand.
Dine primære opgaver
- Ansættelse og onboarding af SOSU-elever, inkl. velkomstbreve og introduktion.
- Fordeling af praktikpladser på oplærings- og kliniksteder.
- Afholdelse af samtaler (prøvetid, sygefravær, vanskelige forløb) og refleksionstimer.
- Tæt samarbejde med elev-ansvarlige og oplæringsvejledere om faglig udvikling.
- Bistå oplæringssteder ved udfordrende forløb.
- Samarbejde med SOSU-H og pædagogiske instanser ved behov.
Sekundært: Diverse opgaver relateret til sygeplejestuderende.
Vi tilbyder
- En spændende stilling med stor indflydelse på uddannelsesområdet.
- Et stærkt fagligt fællesskab i Uddannelsesgruppen.
- Mulighed for at arbejde strategisk med uddannelse som en fælles kerneopgave.
Vi forventer, at du
- Er autoriseret sygeplejerske.
- Har minimum 2 års erfaring som klinisk vejleder.
- Har 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning – gerne fuld diplom i pædagogik, didaktik eller læring.
- Er struktureret, samarbejdsorienteret og har gode kommunikative evner.
Hvorfor vælge Hvidovre Kommune?
Hos os får du: - En arbejdsplads med fokus på faglighed, udvikling og trivsel.
- Et stærkt samarbejde på tværs af fagområder.
- Mulighed for at gøre en forskel for elever og studerende – og dermed for fremtidens sundhedsvæsen.
Ansøgningsfrist: 13. januar 2026
Samtaler forventes afholdt: 20/1 eller 21/1 2026
Kontakt: Uddannelsesleder Britt-Marie Sølvkjær, tlf: 9351 6198 og Uddannelseskoordinator Martina Levisen, tlf: 5158 7880
Arbejdssted: Hvidovre Kommune, Center for Sundhed og Ældre, Uddannelsesgruppen, Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre.