Uddannelseskonsulent i Aarhus Stift

deltid
Uddannelseskonsulent i Aarhus Stift
  • Aarhus Stift
  • Dalgas Avenue 46, 8000

Uddannelseskonsulent i Aarhus Stift

En 70 pct. stilling som Uddannelseskonsulent i Aarhus Stift er ledig til besættelse pr. 1. august 2026.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er ordineret præst.

 Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • at være tovholder på og have overblik over den enkelte nye præsts efteruddannelsesforløb, herunder at tilrettelægge en introduktionsplan i samarbejde med FUV

  • at medvirke til introduktionssamtaler, afrundingssamtaler og evt. andre samtaler mellem provst og nyansat præst

  • at være tovholder for stiftets vejlederpræster (mentorer)

  • at være tovholder for den lokale religionspædagogiske, homiletiske og liturgiske sparring i introduktionsordningen evt. sammen med andre aktører

  • at lave lokal opfølgning på arbejdsvejledning for nye præster i form af besøg på arbejdsstedet

  • at medvirke til overdragelse af introduktionsplanen til anden uddannelseskonsulent i tilfælde af embedsskift

  • at deltage i 2-3 årlige møder med FUV og gruppen af uddannelseskonsulenter

  • at være løbende orienteret om FUVs uddannelsestilbud

Det vil være en fordel, hvis du har solid præsteerfaring og har viden om og erfaring med den folkekirkelige organisation.

Du vil indgå i et netværk og samarbejde med de andre stifters uddannelseskonsulenter.

Såfremt du ikke har erfaring som uddannelseskonsulent, vil du blive klædt på til opgaven i et samarbejde med FUV og de øvrige uddannelseskonsulenter.

Vi gør opmærksom på, at vi også har en 30 pct. stilling som teologisk konsulent for biskoppen over Aarhus Stift og at det er muligt at søge begge stillinger.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, sats 1.

 Hvis du er ansat i en stilling som overenskomstansat sognepræst eller ansættes som uddannelseskonsulent i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat vil du blive indplaceret, så din løn for stillingen som uddannelseskonsulent svarer til løngruppe 3, sats 1.

Ansøgning

Din ansøgning vedlagt CV, eksamenspapirer og eventuelt andre relevante bilag skal sendes til Aarhus Stift på kmaar@km.dk

Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag den 12. november 2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47.

Vil du vide mere

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til stiftskontorchef Jette Madsen på tlf. 8734 5102. Du kan læse om stiftet på aarhusstift.dk

 

 

Log ind