Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være med til at skabe attraktive uddannelsesforhold for professionsbachelorstuderende (primært sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende) i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, og kan du skabe sammenhæng mellem uddannelsesindsatser og strategi? Så er du måske vores nye uddannelseskonsulent.
Uddannelse af vores godt 700 professionsbachelorstuderende årligt er et højt prioriteret område i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.
Da en af vores uddannelseskonsulenter har valgt at søge nye udfordringer i vores organisation, søger vi en ny kollega, som skal hjælpe os med at skabe gode målrettede uddannelsesforløb for sundhedsfaglige studerende i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. På uddannelsesområdet tager vi naturligvis udgangspunkt i studieordninger og bekendtgørelser samt i Kvalitetsaftale for professionsbachelorstuderende i Sundhed og Omsorg (link er på vej) og Sundhed og Omsorgs overordnede strategi.
Jobbet kræver gode samarbejds- og koordineringsevner, hvor du skal kunne samarbejde med lokale kliniske vejledere/undervisere, ledere og driftschefer om at skabe professionelle læringsmiljøer, stærke læringskulturer og velorganiserede uddannelsesforløb for professionsbachelorstuderende.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Kandidatens profil:
Faglige kvalifikationer:
Personlige kvalifikationer:
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af en alsidig arbejdsplads, hvor hverdagen byder på mange spændende opgaver og udviklingsmuligheder. Som uddannelseskonsulent får du lov til at være helt tæt på praksis via samarbejde med kliniske undervisere og ledere. Du får desuden mulighed for at understøtte vores kliniske vejledere/undervisere i deres vigtige uddannelsesopgave. Du får en central rolle i uddannelsen af vores kommende medarbejdere, som skal sikre, at vores ældre borgere oplever livsglæde og kvalitet i hjælpen fra Sundhed og Omsorg.
Der er gode muligheder for udvikling, ansvar og indflydelse i stillingen.
I HR vil du indgå i teams og faglige fællesskaber, hvor vi vægter høj faglighed, samarbejde, arbejdsglæde og psykologisk tryghed højt.
Om afdelingen:
Stillingen er i Aarhus Kommune, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den ansættelsesmæssige tilknytning er i HR, som er den del af forvaltningsafdelingen Økonomi, HR og borgervelfærd.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt Efter aftale
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
HR-Chef Helle Rasmussen, tlf. 29799331, hras@aarhus.dk
Uddannelseskonsulent Lene Buur, tlf. 29208435, lbme@aarhus.dk
Uddannelseskonsulent Bente Rubow, tlf. 20516879, bmr@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 19-03-2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 26. marts 2025 kl. 08.00 - 12.00
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!