Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Søger du et udfordrende og ansvarsfuldt job på en arbejdsplads, der sikrer borgernes trivsel og udvikling? Er du ambitiøs og sætter borgeren i centrum mens du tilstræber borgerens perspektiv? Fylder dit løsningsfokus mere end dine bekymringer? Vil du være del af et engageret hold og bidrage til fællesskabets høje faglige niveau? Så har vi jobbet til dig.
Botilbuddet Betty på Frederiksberg er et stort botilbud bestående af 7 forskellige afdelinger. På Betty bor 72 borgere, med varigt nedsat kognitivt funktionsniveau. Borgerne støttes og kompenseres for handicappet med fokus på mest mulig selv-hjulpenhed og mestring. Borgerne visiteres efter servicelovens §85, §107 eller §108.
Vi er 150-200 medarbejdere på Betty. Det medfører, at vi sjældent går i stå, men ser mange og differentierede muligheder for individuel faglig udvikling i og på tværs af andre afdelinger, teams og målgrupper. Vi har et lavt flow i personaleomsætningen og sigter mod at udvikle og vedligeholde den enkeltes specialkendskab til afdelingernes primære målgrupper. Samtidig kan der vise sig muligheder for job-skifte mellem vores afdelinger.
Aktuelt søger vi 2 medarbejdere til 2 afdelinger hvor borgergruppen primært har autismespektrumsforstyrrelse (ASF).
Afdeling 3. sal. - Pædagog 30-37 timer
Her bor der 9 borgere (der er plads til 10) der lever med ASF, udviklingshæmning og forskellige tillægshandicap. Borgerne har betydeligt nedsat funktionsniveau, et højt pædagogisk støttebehov, og et relativt stort behov for hjælp til pleje og personlig hygiejne.
Borgene har begrænset talesprog. Selvskade og udadreagerende adfærd kan forekomme, dog i mindre grad. Den faglige tilgang bygger på TEEACH, LA2U, struktureret pædagogik og kravtilpasning. Herunder metoder som piktogrammer, TTT, og konkreter.
Kollegialt er 3. sal særlig stolte af, at have skabt hjem der understøtter trivsel og livskvalitet og at vi er lykkedes med kravtilpassende ASF-pædagogik. Samtidig er vi i spændende forløb med at udvikle hverdagens gode, støttende kollegaskab til en fælles kollegial kultur. Der er 12 (ønsket 14) fastansatte medarbejdere på afdelingen, pædagoger, sosu-assistenter og medhjælpere fordelt i 4 kontaktpersonteams.
Afdeling 5. sal. - Pædagog/SOSU-assistent 30-37 timer
Her bor foreløbigt 7 yngre borgere (der er plads til 10), der lever med ASF, nedsat funktionsniveau med moderate pleje- og støttebehov samt gode ADL-færdigheder, der er tillægshandicap såsom ADHD og angst. Enkelte er normaltbegavede, og alle har et aktivt verbalt sprog.
Vi arbejder fagligt med forsinket pubertet og seksuel identitet. Ved indskrivning kobler borgerne sig til 5. sals ”aktive profil”, der indbefatter daglig bevægelse og gåture.
På 5. sal er TEEACH, LA2U og struktureret pædagogik den pædagogiske tilgang.
Her er vi særlig stolte af en høj og kompromisløs ASF-faglighed og et forankret borgerkendskab. Desuden at er vi gode til faglig fedback og sparring. Der er 7 (ønsket 9) fastansatte medarbejdere på afdelingen, pædagoger, sosu-assistenter og medhjælpere, fordelt i 2 kontaktpersonteams.
For begge afdelinger gælder det, at det er en fordel hvis du har erfaring med autismefaglighed eller voksenhandicap, men ikke en betingelse for din ansættelse. Hvis du har interesse for, og din arbejdsglæde drives af arbejdet med mennesker der har handicaps, så tøv ikke med at søge alligevel.
Det sidste halve års tid har Betty haft uanmeldte besøg af såvel social tilsyn, arbejdstilsyn og sundhedsfagligt tilsyn. Alle medførte flotte tilsynsrapporter som er tilgængelige på via link på Bettys hjemmeside: Bostedet Betty
Generelt for Betty har vi;
Betty er særligt optagede af, at fortsætte implementeringen af LA2U og Recovery som gennemgående tilgang og krydrer det med et stadig større fokus på sanser og sensorisk viden. Vi er i evig proces med at dygtiggøre os indenfor sundhedsområdet. Derfor glæder vi os til at en uddannet sygeplejerske supplerer tværfagligheden. Ovenstående skærper omsorgen for borgerne og støtter deres trivsel og livskvalitet. På den måde forebygger vi udadreagerende adfærd.
Hvem ønsker vi ombord for Bettys borgere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Betina Haa Sørensen tlf. 2898 0818, beso10@frederiksberg.dk hvis du har behov for yderligere oplysninger eller vil planlægge et besøg.
Vi holder ansættelsessamtaler i hele ansøgningsperioden, så vent ikke for længe med at søge.
Ansøgningsfrist 23. maj 2025 kl. 12:00
Tiltrædelse: 1. juli 2025 eller tidligere
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.