Udbudskonsulent med interesse for bygge- og anlægsområdet til en af de større kommuner omkring København

fuldtid
Udbudskonsulent med interesse for bygge- og anlægsområdet til en af de større kommuner omkring København
  • Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Bredebovej
Vil du bringe dine kompetencer i spil på et område, hvor efterspørgslen er stigende? Har du erfaring med udbud og interesse for bygge- og anlægsområdet?

Så har vi et job til dig, hvor du:
  • er omgivet af kolleger, der er gode til at sparre med hinanden og åbne over for at udvikle vores måde at gøre tingene på
  • indgår i et struktureret udviklingsforløb med en erfaren udbudsspecialist sammen med resten af teamet og mulighed for at deltage på certificeringskurser indenfor udbuds- og entrepriseret
  • får fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde eller nedsat tid.

Velkommen til Afdelingen for Udbud og Indkøb i Lyngby-Taarbæk Kommune

Du bliver en del af afdelingen Udbud og Indkøb, hvor vi er 9 kollegaer, som gennemfører udbud og laver kontraktstyring i samarbejde med organisationens forskellige enheder. Vi rådgiver indenfor udbuds- og entrepriseret og vi understøtter og bistår projektlederne igennem hele udbudsprocessen. Vores bygge- og anlægsprojekter er forankret i Center for Areal og Ejendomme, som vi har et tæt samarbejde med.

I afdelingen vil vi gerne blive dygtigere sammen og vi prioriterer kompetenceudvikling højt uanset, hvilket område man arbejder indenfor. Vi skal til at opstarte et struktureret fagligt forløb, hvor vi i fællesskab bliver dygtigere til at skabe de bedst mulige kontrakter til kommunen - vejledt af en erfaren udbudsspecialist. Samtidig vil vi sørge for, at du får tilknyttet en mentor til dine konkrete opgaver, som du kan bruge til løbende sparing og til at løfte dine kompetencer inden for området.

Vi har et fagligt ambitiøst miljø, hvor vi vægter kvalitet, samarbejde, sparring og humor højt, og hvor vores arbejde gør en forskel for kernevelfærden. Derudover tilbyder vi uddannelse og certificeringskurser indenfor udbudsret og entrepriseret.

Dine opgaver

Du vil både varetage rådgivning om udbud af bygge- og anlægsprojekter samt gennemføre udbud af varer og tjenesteydelser. Det betyder, at i nogle tilfælde er du rådgiver i udbudsprocessen og i andre tilfælde har du ansvaret for udbudsprocessen.

Dine opgaver kan blandt andet være følgende:
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af udbudsmateriale i forbindelse med udbud af rådgiverydelser og bygge- og anlægsopgaver af alle typer og størrelser
  • Gennemførelse af udbud af varer og tjenesteydelser fra A-Z, herunder udarbejde udbudsstrategi, afholde markedsdialog, udarbejde udbudsmateriale, evaluere tilbud og indgå kontrakt
  • Generel rådgivning af organisationen om udbudsret, entrepriseret og kontraktvilkår
  • Undervisning af kollegaer i udbuds- og entrepriseretlige emner

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse (fx cand.merc.jur., cand.jur., cand.merc. eller tilsvarende), og at du har kendskab til- eller erfaring med gennemførsel af udbud.

Det vil være en fordel, hvis du:
  • Trives i rollen som projektleder i gennemførelsen af udbud
  • Trives med at være rådgiver for projektledere, som driver bygge- og anlægsprojekter
  • Er imødekommende og kan kommunikere med kollegaer med mange forskellige fagligheder, herunder formidle udbuds- og indkøbsrelaterede emner enkelt og foreståligt
  • Er samarbejdsorienteret og nysgerrig – og kan skabe gode relationer på tværs af organisationen
Viden og erfaring indenfor entrepriseret vil være en fordel - dette er dog ikke et krav. Kandidater med kendskab til udbudsret, og som har interesse for at udvikle sig indenfor bygge- anlægsområdet kan også komme i betragtning.

Ansættelse

Du vil blive ansat i Center for Økonomi og Indkøb, som er en central stabsenhed med tre afdelinger: Udbud og Indkøb, Økonomistyring og Dataanalyse samt Finans og Regnskab. Vi arbejder tæt sammen med direktionen og den øvrige organisation – og vi har et stærkt fagligt fællesskab på tværs af de tre afdelinger.

Vi holder til på Lyngby Rådhus – centralt placeret ved Hovedgaden med kort afstand til Lyngby Station og den kommende letbane.

Løn fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indkøbschef Mette Vinther på tlf. 21279350, udbudskonsulent Mikael Bach Andersen på tlf. 92436080 eller udbuds- og entreprisejurist Ligia Hansen på tlf. 30478107.

Ansøgningsfrist er mandag d. 10. november 2025 kl. 8.00

Vi forventer at holde første samtale med relevante kandidater d. 12. november og anden samtale d. 17. november.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind