Brug dine superkræfter indenfor udbudsret til at gennemføre udbud som får indflydelse på halvdelen af Danmarks befolkning. Er du udbudsjurist og vil du være med til at udbyde kæmpe millionkontrakter og sikre kvaliteten i fremtidens sundhedsvæsen? Så er denne mulighed noget for dig! Her får du muligheden for at bruge dine skarpe udbudsjuridiske kompetencer, så vi får de rette krav og den rette kvalitet i vores udbud. Ikke bare for os som Region Hovedstaden, men som et stort kommende Region Øst hvor dine udbudsjuridiske evner er superkræfterne, der er med til at redde liv og skabe fremtidens sundhedsløsninger!
Velkommen til Center for IT & Medicoteknologi Center for IT & Medicoteknologi (CIMT) er sat i verden for at understøtte hospitalernes og regionens øvrige virksomheders drift og udvikling ved at stille stabile og relevante digitale løsninger til rådighed. Det betyder, at CIMT leverer og supporterer de digitale løsninger som regionens ansatte anvender i dagligdagen. Det skal vi i dag, og om kort tid også i en Region Øst, hvor udbud og kontrakter bare bliver endnu større.
Vores mål om altid at få mest værdi for skatteborgernes penge er solidt forankret i vores strategi – både i vores brændpunkter og ordensdiscipliner. Men…
“Hos os handler det ikke kun om gode kontrakter. Vi arbejder i en verden, hvor teknologi og digitalisering konstant udvikler sundhedsvæsenet, og du er med til at udvikle sundhedsløsninger, der gør en reel forskel for mennesker.” - Sektionschef Henrik Vium-Dalby
Om jobbet som udbudsjurist i CIMT Som udbudsjurist hos os får du direkte indflydelse på vores udbudsstrategier både i det nuværende Region Hovedstaden men også i det kommende Region øst. Du bliver central i kritiske projekter, der definerer, hvordan digitale og teknologiske løsninger forbedrer behandlingen og sundheden i hele regionen for 2.5 mio. borgere på sigt. Det er en hverdag med mange interessenter, hvor du er med til at sikre, at vores udbud leverer de rette sundhedsløsninger der i sidste ende er med til at redde liv – hver dag!
”Du bliver en del af et team, hvor vi supplerer hinanden godt, netop fordi vi er forskellige. Det dyrker vi gennem projekter, sparring og dagligt samarbejde. Derudover får du også tæt kontakt med ledelsen, hospitaler og IT-leverandører. Summen af vores viden skaber de livsreddende resultater, vi er kendt for.” - Sektionschef Henrik Vium-Dalby
Vi er et dedikeret team på 16 kollegaer, der arbejder med indkøb og udbud samt kontrakt- og licensstyring. Det er vores job sammen at sikre, at sikre, at regionen udnytter sundhedsteknologien bedst mulig. Hos CIMT er hverdagen travl og udfordrende men også virkelig spændende.
Dine opgaver vil variere, men de vigtigste er: - Planlægning, udarbejdelse og gennemførelse af udbudsmateriale og udbud i samarbejde med it-specialister og projektledere – fra SKI-aftaler til miniudbud og udbud med forhandling
- Sikre, at vores kontrakter og udbud opfylder lovgivningskrav og Region Hovedstadens strategiske mål og forhandlinger med leverandører
- Bidrag til udvikling og optimering af udbudsprocesser samt oplæring af og sparring med kollegaer
- Rådgivning af ledelsen, direktion og andre centre om udbudsregler, forvaltningsret og kontraktstyring
Det er også centralt, at du er god til at kommunikere, at du både kan eksekvere, rådgive og samarbejde med dine nærmeste kollegaer, vores direktion og samarbejdspartnere i regionen. Og da nogle IT-kollegaer taler ”IT-sprog”, kræver det, at du er spørgelysten og imødekommende for at forstå både udfordringen og teknikken.
Den rigtige kandidat har: - en uddannelse som cand.jur. eller Cand.merc.(jur.).
- erfaring med udbudsstrategier, udbudsret og komplekse offentlige udbud på det IT-tekniske område og/eller et skarpt hoved med styr på juraen indenfor udbud og et stort drive for at blive skarp på det område.
- lyst til at løse komplekse opgaver som har direkte indflydelse på menneskers liv
Kunne du være interesseret? Send en SMS til Sektionschef Henrik Vium-Dalby på 51307333 med dine kontaktoplysninger og eventuelt spørgsmål hvis du ønsker at høre mere om stillingen. Vi inviterer gerne på en kop kaffe, så du kan lære os at kende, før du søger.
Ser du opslaget og har du spørgsmål i uge 29-30, skal du skrive til teamkoordinator Martin Berg Andersen på tlf. 3052 0121 som dog først kan ringe eller sende svar tilbage i uge 31.
Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er på Borgervænget 5 i København Ø. Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi. Derfor vil du sammen med kollegerne have et fast arbejdssted men også have mulighed for at arbejde hjemmefra. Løn- og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling.
Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er 15. august 2025, og vi inviterer løbende til samtaler, så tøv ikke med at række ud på SMS.
Send dit motiverede CV via vores online rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig – på den ene eller anden måde!
Om CIMT - din nye arbejdsplads Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere repræsenterer og hylder vi en stor mangfoldighed.
Vores mission er at være hospitalernes partner. Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store. Ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.
Bliv klogere på hverdagen i CIMT – og se hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.