Udadvendt profil til salg af energiløsninger

fuldtid
Udadvendt profil til salg af energiløsninger
  • Verdo Go Green A/S
  • 8920 Randers

Måske kan du sælge sand i Sahara, men kan du også gøre det gennem telefonen? Hos Verdo søger vi en skarp konsulent inden for salg af el, ladeløsninger og solceller til erhverv.

Salg på linjen

Hvis du elsker følelsen af at lukke en aftale, så er det her stillingen for dig. Vi leder efter en handlekraftig salgskonsulent, der drives af at nå resultater både alene og med det øvrige salgsteam. Din hverdag bliver en fyldt pipeline i en salgsafdeling, hvor performancekulturen understøttes af sammenhold, fællesskab og god energi, samtidig med at selvstændighed og teamwork værdsættes højt. Processerne er strukturerede, så du kan fokusere på dialogen og kontakten til kunderne.

Dine arbejdsopgaver: 

  • Salg af el, ladeløsninger og solceller til erhverv via telefonen 
  • Indledende kontakt til nye kunder 
  • Opfølgning på leads
  • Kundepleje af eksisterende kunder
  • Registrering af dine aktiviteter i Verdo’s CRM-system
  • Udarbejdelse af tilbud og kontrakter

Hvem er du? 

  • Du brænder for salg til erhvervskunder 
  • Du trives med at sælge gennem telefonen
  • Du elsker at skabe resultater og hurtigt se effekten af din indsats
  • Du trives i et uformelt og travlt miljø med højt til loftet, hvor der træffes hurtige beslutninger
  • Du støtter op om en struktureret tilgang til kundepleje og kundeopfølgning

Fra oplæring til opladning

Vi giver dig en løsning, der holder i længden, for som salgskonsulent får du grundig oplæring i ydelser og processer, så du selvstændigt kan arbejde med dine kunderelationer. 

I Verdo har vi et uformelt, positivt og involverende miljø med stort fokus på trivsel. Derudover tilbyder vi en alsidig hverdag præget af fleksibilitet, gode udviklingsmuligheder og spændende arbejdsopgaver samt forskellige medarbejdergoder såsom kantineordning, sundhedsforsikring og en bred palet af sociale aktiviteter.

Tænd for ansøgningen

Din arbejdsplads vil være på vores hovedkontor på Agerskellet 7, 8920 Randers NV, men der er også mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale med din nærmeste leder.

Stillingen er fuldtid med opstart hurtigst muligt, og vi har et hul i kalenderen, så vi kalder løbende kandidater til samtale. Den er stensikker, så snart vi finder det rette match, slår vi til. Så vent ikke for længe med at søge. Vi håber at høre fra dig! 

Klik på ansøg-knappen og send os din målrettede ansøgning og CV.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Maj-Britt Christiansen på +45 4174 4413.

Log ind