Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Den forskerstuderende vil blive ansat ved UCN Pædagogik samt indskrevet på ph.d.-skolen ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, som en del af et større forskningsprojekt, hvor Professionshøjskolerne Absalon og VIA samt Københavns Universitet er samarbejdspartnere. Projektet er finansieret via en bevilling fra Partnerskab for Børneforskning.
Arbejdsstedet er delt mellem UCN Pædagogik i Aalborg og Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Formidlingsforpligtelsen i ph.d.-uddannelsen vil ligeledes være delt derimellem.
Stillingen har opstart pr. 1. august eller snarest herefter.
Om forskningsprojektet
Forskningsprojektet, som den forskerstuderende (ph.d.) tilknyttes, har til formål at udvikle praksisnær viden om forældrefællesskaber i dagtilbud med fokus på social diversitet.
Det overordnede forskningsspørgsmål for projektet er: Hvad betyder sociale forskelle i dagtilbud for forældrefællesskaber, og hvilke pædagogiske organiseringer af dagtilbuddets forældrefællesskaber kan imødekomme diversitet blandt forældre til gavn for børn?
Dette omfatter, hvordan forældre og deres børn i de samme dagtilbud kan gøre sig ret forskellige erfaringer med de praksisser og normer, der er for fællesskaberne, og hvordan det pædagogiske arbejde kan tilrettelægges, når der er brug for at balancere hensyn mellem gruppe og individ.
Projektet ledes af docent Oline Pedersen (UCN) og docent Lene S. K. Schmidt (Absalon). I forskningsprojektet indgår der desuden forskere fra VIA samt Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Fra praksis deltager dagtilbud fra Mariagerfjord Kommune og Holbæk Kommune. Til projektet tilknyttes to forskerstuderende (ph.d.)
Forskningsprojektet består af fire arbejdspakker der er baseret på mixed-methods, som til sammen belyser projektets overordnede forskningsspørgsmål:
WP 1: Den første arbejdspakke har fokus på forældrefællesskaber, sociale forskelle og organiseringer i dagtilbud.
WP 2: Den anden arbejdspakke undersøger forældreperspektiver på fællesskaber i dagtilbud.
WP 3: Den tredje arbejdspakke belyser pædagogisk arbejde med konflikter og uoverensstemmelser i fællesskaber blandt forældre i dagtilbud.
WP 4: Den fjerde arbejdspakke udforsker pædagogiske udviklinger af organiseringer af forældrefællesskaber i dagtilbud med fokus på social diversitet og tilhør.
Alle arbejdspakker er indbyrdes forbundne. WP1 og WP4 varetages af projektets seniorforskere, mens WP2 og WP3 varetages af to forskerstuderende (ph.d.).
Nærværende stillingsopslag berører ansættelsen af den forskerstuderende (ph.d.), der ansættes til at varetage WP3.
Vedkommende ansættes som forskerstuderende på Professionshøjskolen UCN og indskrives som ph.d.-studerende på ph.d.-programmet på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på AAU.
Om ph.d.-projektet (WP 3)
Den forskerstuderende, der skal arbejde med WP 3, forventes at undersøge, hvordan der pædagogisk kan arbejdes med konflikter og uoverensstemmelser i dagtilbuddets fællesskaber blandt forældre. Dette omfatter et feltarbejde i to dagtilbud der belyser, hvad der sker når der i pædagogisk arbejde opstår modsatrettede hensyn, uenigheder eller konflikter, og hvordan der kan arbejdes med denne nye viden.
Dette kan eksempelvis omfatte et kvalitativt metodisk design med dokumentanalyser (fx anonymiserede skriftlige klager), deltagende observation i dagtilbud, interviews med forældre, pædagoger og pædagogiske konsulenter.
Ph.d.-projektet omhandlende WP 3 vil sammen med projektets øvrige arbejdspakker bidrage til at udvikle det samlede projekts teoretiske, analytiske og empiriske forståelse af forældrefællesskaber og social diversitet i dagtilbud.
Det er muligt for den forskerstuderende at vinkle ph.d.-projektet ift. specifikke forskningsinteresser, så længe det passer inden for det samlede projekts rammer.
Projektbeskrivelsen for det samlede projekt kan fås ved henvendelse til docent Oline Pedersen fra UCN (olp@ucn.dk).
Om UCN Pædagogik
UCN Pædagogik varetager uddannelsen af pædagoger, meritpædagoger og pædagogiske assistenter i Nordjylland og har campusser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Du får ansættelsessted i Aalborg, men må forvente at skulle deltage i formidlingsaktiviteter i Hjørring og Thisted også.
De seneste år har UCN Pædagogik haft et stærkt fokus på styrket forskningskapacitet med henblik på løbende at udvikle og styrke uddannelsernes vidensgrundlag gennem praksisnær og anvendelsesorienteret forskning. Forskningen er organiseret i tre forskningsgrupper og sker i tæt samarbejde mellem UCN Pædagogiks docenter og lektorer, samt i samarbejde med det tværinstitutionelle forskningscenter In- og eksklusion i pædagogisk praksis.
Ph.d.-projektet vil som led i din ansættelse blive fast forankret i UCN Pædagogiks forskningsgruppe Det gode børne og ungeliv samt forskningscentret In- og eksklusion i pædagogisk praksis (https://www.ucn.dk/forskning/in-og-eksklusion-i-paedagogisk-praksis/)
Om Institut for Sociologi og Social Arbejde, Aalborg Universitet
På Institut for Sociologi og Socialt arbejde gennemføres forsknings-, undervisnings- og videnssamarbejde med det omgivende samfund på højeste akademiske niveau inden for sociologi og socialt arbejde. Instituttet tilbyder både bachelor-, kandidat- og deltidsuddannelser inden for sociologi og socialt arbejde, samt er ansvarlige for en ph.d.-uddannelse. Instituttet er organiseret inden for i alt otte forskningsgrupper med fokus på bl.a. social differentiering, hverdagsliv, sociale normer, dannelse af identitet og mening, sociale problemer, samt administration og styring af socialt arbejde.
Den forskerstuderende, der rekrutteres til WP 3 indskrives på ph.d.-skolen ”The Doctoral School of Social Sciences and Humanities” ved Aalborg Universitet under Institut for Sociologi og Socialt arbejdes ph.d.-program. Læs mere om instituttets ph.d.-program her: https://www.soc.aau.dk/phd-program
Gennem ph.d.-forløbet forventes den forskerstuderende (ph.d.) at indgå aktivt i forskningsmiljøer på både UCN og AAU.
Kvalifikationer
Vi forventer, at den rette kandidat har stærk motivation, gode videnskabelige færdigheder, gode kommunikationsevner (både mundtligt og skriftligt), gode engelskkundskaber samt en interesse for de metodiske tilgange og mulige og teoretiske perspektiver i projektet.
For at komme i betragtning skal ansøgeren have en relevant kandidatuddannelse for forskningsprojektet.
Sådan ansøger du
For at komme i betragtning til stillingen som forskerstuderende (ph.d.), skal du være kvalificeret til indskrivning på ph.d.-uddannelsen på AAU. Læs mere om adgangskravene her: www.phd.aau.dk
I din ansøgning skal du derfor uploade et projektforslag, som vil blive fagligt bedømt forud for en eventuel ansættelsessamtale. Projektforslaget forstås som en beskrivelse af, hvordan du påtænker at gennemføre ph.d.-projektet (WP 3) under de rammer opslaget og projektbeskrivelsen for hovedprojektet sætter.
Projektforslaget skal indeholde et forslag til projekttitel samt en præsentation af, hvordan du vil designe din del af forskningen. Du skal udvælge de centrale aspekter, du vil fokusere på inden for den overordnede ramme af den større projektbeskrivelse og argumentere for dine valg. Endelig skal du inkludere en foreløbig tidsplan, der adresserer projektets gennemførlighed.
I den faglige bedømmelse lægges der bl.a. vægt på:
Projektforslaget vil være en del af din ansøgning om at blive indskrevet på ph.d.-skolen ”The Doctoral School of Social Sciences and Humanities”. Læs mere om Ph.d.-skolen her: The Doctoral School of Social Sciences and Humanities - Aalborg University
Indskrivningen sker i henhold til Ph.d.-bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013.
Ansøgningsmateriale
Ansøgning til stillingen som forskerstuderende (ph.d.) skal indeholde følgende:
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juni 2021. Stillingen er en fuldtidsstilling med løn efter gældende overenskomst.
Ansættelse som forskerstuderende sker på individuelle vilkår. Vilkårene følger principperne beskrevet i bilag 5 i AC-overenskomsten - dog ikke hvad angår vilkårene i forhold til basisløn, tillæg og pension.
Aflønning (basislønnen) som forskerstuderende vil - afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund – i stedet enten følge AC-overenskomsten eller CO10-organisationsaftalen.
Pensionsprocenten følger bestemmelserne i den gældende overenskomst/organisationsaftale.
Ud over basislønnen modtager den ansatte kandidat et årligt pensionsgivende ph.d.-tillæg på kr. 14.900,00 (grundbeløb 31.3.2012). Der indbetales pensionsbidrag af basisløn og ph.d.-tillæg.
Kommer den ansatte kandidat fra en adjunktstilling med ret til lektorbedømmelse efter Professionshøjskolestillingsstrukturen, ydes i stedet for ovenstående ph.d.-tillæg et pensionsgivende adjunkttillæg på kr. 42.000 (grundbeløb 31.3.2012).
Såfremt den ansatte kandidat er lektorkvalificeret efter Professionshøjskolestillingsstrukturen, ydes i stedet for ph.d.-tillægget et pensionsgivende lektortillæg på kr. 83.000 (grundbeløb 31.3.2012).
Ansættelsen er ved UCN Pædagogik i en 3-årig periode fra 1. august 2025 eller snarest herefter.
Efter afsluttet ph.d.-forløb vil du fortsætte i en fast adjunkt-/lektorstilling ved UCN Pædagogik.
I øvrigt:
Ansøgningsfristen er den 4. maj 2025.
Der forventes at blive holdt samtaler i uge 25 eller 26.
Tiltrædelse i stillingen kan ske pr. 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Ved mange ansøgere kan der forekomme shortlisting. Alle ansøgere får besked herom efter ansøgningsfristen.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte projektleder docent Oline Pedersen fra UCN (olp@ucn.dk, 72690709).
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.