Tysklærer til specialklasserække på Dyvekeskolen

deltid
Tysklærer til specialklasserække på Dyvekeskolen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi søger en tysklærer, som har mod på at undervise tre klasser i tysk. Det vil sige, at du vil kunne få seks lektioner om ugen.

Om os
Vi er en specialklasserække på Amager, som har til huse på Sundholmsvej 50 A. Eleverne går hos os, da den almene folkeskoleklasse er for stor for dem. Derfor har vi skabt et trygt og tillidsvækkende miljø i mindre klasser, og der er ca. otte elever i hver klasse.

Du står aldrig alene, og der vil være en til to andre personaler til stede i klassen sammen med dig. Det er kendte voksne for eleverne, som er en del af det daglige team.

Vi er et nyere tilbud, der stadig er i en udviklingsproces. Det betyder, at vi er nysgerrige på nye tiltag og er omstillingsparate. Vi er en energisk personalegruppe, som løfter i flok.

Vi tilbyder

  • seks lektioners tyskundervisning samt forberedelse
  • tæt sparring med nærmeste leder
  • tæt sparring med teamet omkring de pågældende klasser
  • kompetente og engagerede kollegaer
Vi ønsker, at du

  • har erfaring i at undervise i tysk og kan føre til prøve
  • har mod på at undervise elever i tysk i flere klasser
  • er autentisk, tydelig og omstillingsparat
  • har mod på at være nysgerrig på elevernes forskellige måder at lære på
  • vil deltage i forberedende møder
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Ansættelsen er med mulighed for seks timer om ugen og med opstart pr. 1. november 2025.

Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Vicki Westh på 29 77 06 44.

Udover din ansøgning, bedes du uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via link senest fredag den 26. september 2025
Vi holder løbende samtaler.

Log ind