Tysklærer søges til Gudumholm Skole (tidsbegrænset stilling)

fuldtid
Tysklærer søges til Gudumholm Skole (tidsbegrænset stilling)
  • Aalborg kommune
  • Boulevarden 13 9000 Aalborg

Da en af vores medarbejdere går på orlov fra 1. november, søger vi hurtigst muligt en lærer til at varetage følgende opgaver:

  • Tysk 6.-9. klasse 
  • Historie 7. klasse
  • Støttetimer 7. og 8. klasse
  • Valgfag 7.-9. klasse
  • Deltagelse i øvrige læreraktiviteter, såsom teammøder, forældresamarbejde osv.

Stillingen er tidsbegrænset - minimum frem til 31. januar 2026, men med stor sandsynlighed for forlængelse i yderligere 3 til 6 måneder.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men kan gøres til en deltidsstilling på ned til 80% ansættelsesgrad (29,6 løntimer)

Bemærk: Vi læser løbende ansøgninger og ansætter, når vi har den rette kandidat

 

Gudumholm Skole er en et-spors skole beliggende i Aalborg Kommune ca. 20 km sydøst for Aalborg. Skolen har ca. 140 elever fordelt fra 0. til 9. klasse. Skolen har en DUS (fritidstilbud) og i alt ca. 30 ansatte fordelt på sekretær, rengøring, pædagoger, lærere og ledelse. Endvidere tilbyder skolen Mini-DUS, som er et tilbud fra marts til juli for de elever, som skal starte i 0. klasse efter sommerferien. 

 

Vi kan tilbyde en skole der:

  • har et godt læringsmiljø med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle
  • har et et tæt socialt og fagligt kollegialt fællesskab
  • prioriterer et tæt forældresamarbejde - skolen er en central del af borgernes liv
  • har høj grad af fleksibilitet under ansvar for fællesskabet, teamet og
    opgaveløsningen
  • tænker bredt, når der skal laves gode skoledage for alle elever
  • har fantastiske rammer - både inde og ude
  • har taget frihedsgraderne til sig og skabt en skoledag og skoleår, som er markant anderledes end tidligere

 

Vi søger en person, der ser sig selv i nedenstående beskrivelse og opfylder vores forventninger om, at du:

  • har fokus på, at alle elever bliver så dygtige, som de kan.
  • er dygtig relationelt
  • er en faglig og didaktisk dygtig lærer
  • tror på at samarbejde og klasseledelse er en forudsætning for, at vi lykkes i fællesskab.
  • er åben for og har lyst til et tæt og professionelt teamsamarbejde
  • er nysgerrig og ser muligheder i alle dele af et lærerjob
  • kan være med til at tage ansvar for alle årgangens elever
  • er fremsynet og holder dig opdateret på indsatser, der kan skabe varieret skoledag
  • kan se dig selv i vores værdigrundlag

 

Vi forventer, at du:

  • er uddannet lærer
  • har linjefag eller kompetence svarende til linjefag i tysk
  • praktiserer tydelig klasserumsledelse
  • inddrager elever i væsentlige beslutninger omkring klassens liv 
  • løbende forholder dig analytisk til egen praksis
  • bruger forskellig data til at kvalificere din og teamets undervisning og indsatser
  • benytter skriftlighed i dit arbejde

Se mere om vores skole: https://gudumholm-skole.aula.dk/ 

 

Børnesyn på Gudumholm Skole 

Som ansat på Gudumholm Skole skal du dele vores børnesyn. Børnesynet er udgangspunktet for vores møde med hver elev og de indsatser, vi planlægger. At forstå det enkelte barn - både isoleret set og som en del af de forskellige fællesskaber - kræver åbenhed og samarbejde med sine nærmeste kolleger.  

Du kan læse børnesynet i sin helhed her: 

Alle børn er unikke og indeholder masser af ressourcer og udviklingspotentialer. Børn udvikler sig og lærer gennem relationer til andre – både børn og voksne – i et forpligtende fællesskab. Det enkelte barn skal forstås ud fra de sammenhænge, det indgår i og de betingelser, det har for at handle. Barnets adfærd kan derfor ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis (hverken hjemme, på skolen eller i andre sammenhænge) og slet ikke løsrevet fra de rammer og regler de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden. Børn gør altid det bedste de kan I en given situation. Når vi møder børn, hvor vi ikke forstår deres adfærd, skal vi udforske deres motiver og bevæggrunde. Alle børn har ret til at blive set og hørt ud fra deres egne præmisser. Det betyder også, at vi ikke kan behandle alle børn ens – eller sagt på en anden måde: ”For at behandle alle børn ens, skal vi behandle dem forskelligt”. Et barn er aldrig et problem, men kan være en del af en problematik. Problematikken kan vi forholde os professionelt til. Forældrene er aktive medspillere, som til hver en tid vil deres barn det bedste. 

Som fagprofessionel på Gudumholm Skole betyder det 

  • At du er ansvarlig for den gode relation og er i stand til at forholde dig professionelt til den adfærd, som eleven udviser 
  • At du er opmærksom på barnets livssituation, så du kan tage ansvar for at hjælpe barnet, hvis det ikke lykkes i forhold til de krav og forventninger, barnet møder i skolen  
  • At du er bevidst omkring den måde du taler til og om barnet på. Negative beskrivelser og negativt ladede forventninger gør det sværere at forandre sig 
  • At du inddrager barnet i beslutninger, som har stor eller længerevarende indflydelse på det
  • At du kan tænke ud fra flere forskellige perspektiver, idet alt kan se anderledes ud og kan ændres. Derfor benytter du flere forskellige tilgange for at barnet skal lykkes 
  • At du er bevidst om, at forældres holdninger og deltagelse i børnenes liv har betydning for udviklingen af det enkelte barn og børnenes fællesskaber 

 

Kontakt

Vil du høre mere om stillingen, så tag endelig kontakt

Skoleleder Martin Eriksen - Tlf: 3199 4357


Arbejdsstedets adresse
Aagade 72, 9280 Storvorde

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst

Stillingen er tidsbegrænset

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

 

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind