Typeansvarlig til Danmarkshistoriens største materielanskaffelse

fuldtid
Typeansvarlig til Danmarkshistoriens største materielanskaffelse
  • Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
Har du lyst til at være med i spidsen for det tekniske arbejde med opbygning af Forsvarets Jordbaserede Luftforsvar?

Så er det nu du skal slå til, da vi søger typeansvarlige for de nyerhvervede systemer, som skal gøres klar til operativ brug, hurtigst muligt.

Om os

Program Jordbaseret Luftforsvars organisation er centreret omkring otte ’lines of effort’ (LoE), som er identificeret som værende centrale for programmets gennemførelse: Human ressources, operationer, materiel & logistik, etablissement, uddannelse & træning, interoperabilitet, sikkerhed og selve systemanskaffelsen.

Til at støtte arbejdet i disse LoE har vi et element, der tager sig programplanlægning, koordination på tværs, samt programmets økonomi.

Du vil få ansættelse i den del, der beskæftiger sig med Materiel & Logistik, hvor vi bl.a. har ansvaret for implementeringen og varetagelsen af kapacitetscenteransvaret – herunder det overordnede tekniske ansvar for systemerne.

Vi skal over de kommende år implementere systemerne, varetage det tekniske og logistiske ansvar i opbygningen, og på et tidspunkt overdrage en moden kapacitetscenter-organisation til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen.

Vi er indtil videre seks kolleger i Materiel & Logistik, men forventer at være 12-15 medarbejdere inden for det næste års tid.

Om stillingen

Der er indtil videre truffet beslutning om at anskaffe og implementere tre forskellige jordbaserede luftforsvarssystemer, som Program Jordbaseret Luftforsvar har ansvaret for at implementere og varetage kapacitetscenteransvaret for.

Din funktion som typeansvarlig bliver at varetage det tekniske ansvar for ét eller flere systemer i den opbyggende fase, herunder at bidrage til opbygningen af en kapacitetscenter-organisation med alt hvad der dertil hører.

Som den første typeansvarlige i programmet, vil du få stor indflydelse på hvordan systemerne implementeres, driften understøttes og kapacitetscentrene opbygges.

Det forventes at du gennemfører de uddannelser og kurser der er nødvendige for at varetage funktionen.

Dit faste arbejdssted vil være på vores domicil i Ballerup, og du skal forvente rejseaktivitet til både nationale tjenestesteder samt til udlandet.

Der vil være mulighed for at arbejde hjemme, når opgaverne passer til det.

Om dig

Du er uddannet ingeniør og har meget gerne erfaring med drift af komplicerede materielsystemer fra eksempelvis flydrift- og vedligeholdelse, samt erfaring med teknisk sagsbehandling på sammenlignelige militære systemer.

Du har en evne for at omsætte de store perspektiver til konkret sagsbehandling.

Herudover er du:

  • Nysgerrig og udviklingsorienteret: Du er åben og imødekommende, har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt
  • Samarbejdsorienteret: Du forstår vigtigheden af, at arbejde som en del af et team og skabe resultater gennem samarbejde – både internt og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Struktureret, målrettet og ansvarlig: Du kan prioritere dine opgaver og arbejde systematisk, så du når i mål – også når der er travlt
  • Selvstændig, driftig og handlekraftig: Du er motiveret for at påtage dig opgaver og ansvar, og er villig til at træffe nødvendige beslutninger i en omskiftelig hverdag.
Du bør desuden kunne kommunikere klart og præcist på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Henrik Larsen på telefon 4080 2199.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Log ind