Tryg, sikker og grøn trafik i Fredensborg – vil du med på holdet?

fuldtid
Tryg, sikker og grøn trafik i Fredensborg – vil du med på holdet?
  • Center for By og Land
  • Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
Vi søger en trafikplanlægger til vores trafikteam – og måske er det dig?

Hos os får du mulighed for at gøre en forskel i hverdagen for brugerne af veje, stier og offentlig transport. Sammen arbejder vi for, at det skal være nemt, sikkert og grønt at bevæge sig rundt i kommunen. Vi udvikler bæredygtige løsninger, der både gavner trafikken og klimaet.

Bliv en del af et stærkt og engageret fællesskab
Du bliver en del af et dygtigt og hjælpsomt team med højt humør og stor faglighed. Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden – både i trafikteamet med kollegaer i Center for By og Land og resten af kommunen. Her arbejder vi blandt andet med byudvikling, infrastruktur, natur og grønne områder.

Vi vandt i 2024 prisen som Danmarks bedste kommune for skoletrafiksamarbejde – for anden gang! Og vi er i gang med mange spændende projekter – f.eks. byudvikling i Kokkedal og en ny mobilitetsstrategi, hvor du kan få indflydelse.

Vi har især brug for hjælp til:
  • Trafikplanlægning
  • Analyse af og løsningsforslag til trafikulykker og utrygge stede
  • Forbedring af skoleveje
  • Forslag til og realisering af mindre forbedringer på veje og stier
  • Udarbejdelse og implementering af hastighedsplan
  • Dialog og samarbejde med borgere, politikere, politiet og andre myndigheder
  • Besvarelse af borgerhenvendelser om trafikforhold
  • Bidrag til teamets øvrige opgaver og administration
Du behøver ikke kunne det hele. Fortæl os gerne, hvad du brænder for, og hvad du gerne vil arbejde med. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes, når vores kompetencer bringes sammen i fællesskab.

Vi tilbyder dig
  • Et meningsfuldt job, hvor du er med til at gøre en forskel for mange mennesker
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, godt humør og god sparring
  • Mulighed for selv at præge dine opgaver
  • Fleksibel arbejdsdag og mulighed for hjemmearbejde
Hvem er du?
Du er uddannet som trafikplanlægger, ingeniør eller lignende. Om du er ung eller erfaren er ikke afgørende – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med trafik og vil være med til at skabe en sikker, grøn og tryg kommune.

Om Team Trafik
Du bliver en del af Team Trafik, som har ansvaret for kommunens opgaver på vej- og trafikområdet. Vi er 10 fagligt engagerede kollegaer, som supplerer hinanden, så vores samlede opgaveløsning og projekter kommer vi hele vejen rundt

Om Center for By og Land
I Center for By og Land er vi ca. 75 kolleger, der lægger vægt på at yde god og kompetent service i samarbejde med virksomheder, borgere, kolleger og politikere. I centeret arbejder vi med fysisk planlægning, byggesagsbehandling, geodata, natur, miljø, klima, affald, mobilitet og infrastruktur, erhverv og turisme. Vi arbejder aktivt med inddragelse og tværfagligt samarbejde for at skabe de bedst mulige løsninger.

I centeret lægger vi vægt på et godt arbejdsklima med en uhøjtidelig omgangstone, et tæt og tillidsfuldt samarbejde, høj faglighed og engagement.

Løn- og Ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid. Rådhuset er lukket om fredagen, så vi enten arbejder hjemmefra eller er til møder ude af huset. Der er gode muligheder for fleksibilitet i hverdagen og hjemmearbejde – så længe det er koordineret i teamet.

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer efter principperne i Ny Løn. Rådhuset ligger i Kokkedal tæt på Kokkedal Station, bus 150S og Helsingørmotorvejen. Adressen er Egevangen 3B, 2980 Kokkedal.

Praktisk information
Send os din ansøgning og dit CV senest onsdag den 10. septemberl. Vi holder samtaler 23. – 25. april . Vi holder samtaler 16. og 17. september og håber, du kan starte senest 1. november 2025.

Har du spørgsmål?
Er du meget velkommen til at kontakte Jacob Wrisberg, Teamleder: jhwr@fredensborg.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Log ind