Trompetlærer til Middelfart Musikskole

fuldtid
Trompetlærer til Middelfart Musikskole
  • Middelfart Musikskole
  • Søndergade 41, 5500 Middelfart
Middelfart Musikskole søger en trompetlærer med relevant uddannelse og erfaring til en 22% (8,14/37) stilling med tiltrædelse d. 1. november 2025

Undervisningen i denne stilling er fordelt på 2 dage, onsdage på Anna Trolles Skole og Nørre Aaby Skole med skift, og torsdage på Anna Trolles Skole. Det er ikke muligt at samle på en dag. Transport til og fra skolerne med offentlig transport er en udfordring, og det er derfor en klar fordel at ansøger har bil.

Stillingen indeholder soloelever på trompet, fra begynder til talentniveau, og et sammenspilshold for blæsere og rytmegruppe. Derudover skal du kunne indgå i samarbejde med folkeskolerne, som vi arbejder sammen med om vores partnerskabsaftaler i en co-teachingmodel med en folkeskolekollega. Stillingen indeholder to af disse hold, blæserklasser, på henholdsvis Anna Trolles Skole og Nørre Aaby Skole.

Om Middelfart Musikskole
Middelfart Musikskole er beliggende i den gamle bydel i Middelfart. Skolen er derudover decentral med undervisning på de fleste af kommunens skoler. Vi har ca. 390 elever fordelt på 24 lærere, der arbejder godt sammen om skolens udvikling, fælles elever og projekter. Du får 3 kollegaer i blæserfaggruppen.

Middelfart Musikskole er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau af årligt tilbagevendende projekter, talentlinje, et udbredt samarbejde med folkeskolerne og en fasttømret sammenspilstradition. Stillingens sammenspilhold er en del af denne profil. Derudover arbejder vi i disse år på at tilbyde vores elever andre undervisningsformer end de ugentlige. Undervisningsformer hvor fællesskabet har en fremtrædende plads.

Vi tilbyder en arbejdsplads med god sammenhængskraft og høj medarbejdertrivsel. Vi prioriterer det kollegiale højt.

Der er mulighed for fremadrettet at være med til aktivt at udforme stillingen alt efter ansøgers kompetencer.

Tiltrædelse d. 1. november 2025.

Ansøgningsfrist mandag d. 22. september 2025.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført onsdag d. 24. september 2025.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Aften og weekendarbejde må forventes.

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til Musikskoleleder Morten Andersen på telefon 2940 1783.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

Log ind