Trivselskoordinator/underviser til Jammerbugt Ungdomsskole

deltid
Trivselskoordinator/underviser til Jammerbugt Ungdomsskole
  • Jammerbugt Ungdomsskole
  • Skolegade 3, 9460 Brovst
Vil du være med til at gå forrest og gøre en forskel for de unges trivsel gennem et ABC-projekt og har du en pædagogisk uddannelse eller sold erfaring med unge fra 4.klasse til 17 år – så skal du læse videre!

Jammerbugt Ungdomsskole søger en trivselskoordinator/underviser som brænder for at gøre en forskel for de unge.

Om jobbet
Vi søger en alsidig og engageret medarbejder, der har lyst til at indgå i flere roller i både skole- og fritid. Du bliver en del af et dynamisk miljø, hvor vi arbejder med unge i forskellige sammenhænge, både i skole, i klubmiljøet, i ABC-projektet og i vores fritidsafdeling.

Sammen med de unge og vores engagerede klubmedarbejdere er du med til at skabe et relations baseret og sjovt klubmiljø, hvor de unges ønsker og behov er i centrum. Du er synlig og aktiv i klubben, møder de unge i øjenhøjde og støtter dem i at lykkes med aktiviteter, arrangementer og hyggelige stunder. Du tager initiativ og skaber opmærksomhed omkring klubbens tilbud, både internt og eksternt. Du er nysgerrig på de unges idéer og bidrager til at omsætte dem til trivselsfremmende aktiviteter. Vi arbejder målrettet med at styrke de unges deltagelsesmuligheder, og det skal kunne mærkes i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du tør "springe ud over scenen" og skabe trygge, relationelle rammer med fokus på trivsel.

Stillingen indeholder også en koordinerende rolle i vores nye indsats: "ABC for mental sundhed i en klubarena". Her skal du facilitere workshops med unge og medarbejdere, udvikle relevante trivselsinitiativer, deltage i temadage med vidensdeling fra forskning og praksis, gennemføre trivselsmålinger og dokumentere indsatserne. Du vil også være med til at udarbejde en værktøjskasse, som understøtter arbejdet. Læs mere om projektet på www.ungjam.dk under fanden ”Ungehuse”

Udover ABC-projektet og klubmiljøet forestiller vi os, at du har lyst til at bidrage med dine egne kompetencer til vores fritidsafdeling, hvor vi tilbyder hold for de unge i deres fritid. Måske har du en kanoinstruktøruddannelse, erfaring med madlavning, klatring eller noget helt andet, du brænder for og gerne vil bringe i spil. Vi tilbyder også en bred vifte af valgfag i skoletiden, hvor du kan få mulighed for at undervise og inspirere unge i dine interesseområder.

Arbejdstid
Din faste arbejdstid i Brovst Ungehus er mandage og onsdage fra kl. 13:30-21:30. Derudover vil der være arbejdsdage med ABC-projektet, valgfag i skoletiden og eventuelle fritidshold om aftenen og i weekenderne. Den gennemsnitlige arbejdstid vil være på 32 timer.

Vi forventer, at vores nye medarbejder
  • Skal have lyst og have pædagogisk erfaring med at arbejde med børn og unge
  • Skal deltage aktivt i klublivet, uanset om det er boldspil, ludo eller noget kreativt
  • Skal være skabende på ungeinddragelse og medbestemmelse
  • Skal tage ansvar og bevare overblikket
  • Skal være god rollemodel overfor børn og unge
  • Skal være stærk i sociale kompetencer og have god situationsfornemmelse
  • Skal kunne opbygge stærke relationer og tryghed gennem fællesskabende aktiviteter
  • Skal have humor, gå på mod og gribe de bolde de unge kaster.

Vi tilbyder
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på egen hverdag
  • en dynamisk og spændende arbejdsplads med højt til loftet
  • stærkt og fagligt bredt kollegialt team
  • muligheden for at gøre en forskel for unges trivsel i Jammerbugt Kommune

Du er velkommen til at kontakte Viceungdomsskoleleder Henrik Laursen på telefon 41 91 25 08 / e-mail hlu@jammerbugt.dk for at høre mere om stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Du kan finde mere information om Jammerbugt Ungdomsskole på vores hjemmeside.

Frist
25. august 2025

 

Log ind