– vær med til at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde og faglighed går hånd i hånd Vil du være med til at gøre en forskel for arbejdsglæden og det psykiske arbejdsmiljø i en stor og højt specialiseret afdeling? Har du erfaring med trivselsarbejde, organisationsudvikling eller arbejdsmiljø – og brænder du for at skabe rammer, hvor medarbejdere trives og udvikles? Så kan du være den trivselskonsulent, vi søger til Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet.
Et fællesskab med ansvar, respekt og tillid Som trivselskonsulent får du en nøglerolle i at understøtte vores overbioanalytikere og ledelsesteam i arbejdet med at fremme et sundt og udviklende arbejdsmiljø. Du vil arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere i vores sektioner for at sikre trivsel, sammenhold og god kommunikation i hverdagen.
Du bliver en del af en afdeling, der bygger på værdierne
ansvar, respekt og tillid, og hvor det sociale fællesskab og den faglige udvikling går hånd i hånd.
Dine opgaver - Understøtte og facilitere trivselsfremmende initiativer i samarbejde med ledelsen
- Udvikle og implementere indsatser inden for psykisk arbejdsmiljø, fx APV og trivselmålinger
- Støtte ledere og medarbejdere i håndtering af trivselsspørgsmål og konflikter
- Udvikle og afholde workshops, temadage og andre aktiviteter med fokus på arbejdsglæde, samarbejde og arbejdskultur
- Indgå i relevante netværk og bidrage til videndeling på tværs af organisationen
- Forskellige driftsopgaver og understøttelse i forbindelse med administration og koordinering indenfor området
Vi forestiller os, at du - Har en relevant videregående uddannelse inden for humaniora, pædagogik eller lignende.
- Det er en fordel med kompetencer indenfor coaching, stresscoaching og mentorskab
- Har erfaring med trivsels- og arbejdsmiljøarbejde, gerne i sundhedsvæsenet
- Er en dygtig facilitator og har gode kommunikationsevner
- Arbejder selvstændigt, struktureret og med blik for fællesskab og relationer
- Trives i en kompleks hverdag og motiveres af at gøre en forskel for andre
Vi tilbyder - En nyoprettet og meningsfuld stilling med stor mulighed for indflydelse
- Et stærkt og engageret fællesskab af kollegaer og ledere
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Et arbejdssted hvor trivsel, samarbejde og faglighed prioriteres højt
Ansøgningsprocedure Kontakt til chefbioanalytiker Peter Böhm: tlf. 2162 1006, (
peter.boehm@regionh.dk).
Din ansøgning skal sendes senest
d. 22. juli, 2025. Der afholdes samtaler løbende.
Ansøgning vedlagt eksamenspapirer, autorisation & CV sendes til linket på denne side.
Ansættelsesvilkår Stillingen er med 32 timers beskæftigelse pr. uge.
Ansættelse d.1. august, 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.