Tre sundhedsplejersker søges – 1 fast skolestilling, 1 fast kombineret stilling og 1 et års vikariat

fuldtid
Tre sundhedsplejersker søges – 1 fast skolestilling, 1 fast kombineret stilling og 1 et års vikariat
  • Børne- og Uddannelsesforvaltningen
  • Akseltorv 1 6000 Kolding

Arbejdssted: Sundhedsplejen, Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Sygehusvej 6, 6000 Kolding

Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Ansættelsestidspunkt: Alle stillinger er til besættelse senest 1. august 2025.


Brænder du for at gøre en forskel for familier og børn – med en sundhedspædagogisk tilgang, der sætter trivsel og relationer i centrum?
Hos os får du mulighed for at udfolde dine faglige kompetencer som sundhedsplejerske og udvikle dig i et stærkt og støttende arbejdsmiljø, hvor faglighed, innovation og trivsel går hånd i hånd.

Vi tilbyder en unik arbejdsplads, hvor vi sammen skaber løsninger, der gør en reel forskel for familierne i vores lokalsamfund.


Hvad kan vi tilbyde:

  • En grundig introduktion, hvor du følges med kollegaer fra både eget og andre teams
  • En arbejdsplads, hvor du lærer hele Sundhedsplejens opgaver og tilbud at kende samt vores tværfaglige samarbejdspartnere
  • En kultur med høj faglighed, refleksion og nysgerrighed
  • Uddannelse i NBO (Neonatal Behavioural Observation)
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og bruger hinandens viden aktivt


Hvem er du?
Du er uddannet sundhedsplejerske og har lyst til at blive en del af vores faglige og sociale fællesskab. Du brænder for at gøre en meningsfuld forskel – både for nye familier og skolebørn – og motiveres af faglig udvikling og samarbejde på tværs.
 

Om Sunhedsplejen i Kolding Kommune:
Vi er 32 ansatte i Sundhedsplejen – fordelt på sundhedsplejersker, en koordinator for tilbuddet Glade Børn og Glade forældre, en faglig leder, en sundhedsplejerskestuderende, en administrativ medarbejder og en overordnet leder.

Vi er organiseret i fire mindre teams, som giver rum til sparring, tværgående samarbejde og faglige drøftelser.

Vi har fokus på at skabe gode rammer for vidensdeling og prioriterer et fagligt stærkt og trygt miljø.


Vores tilgang – Ligevægt og fokus på det meningsfulde møde:
Vi har i Kolding implementeret den sundhedsfremmende tilgang Ligevægt, som oprindeligt blev udviklet til familier, hvor mad, krop og vægt fylder uhensigtsmæssigt meget. I dag anvender vi tilgangen bredt – med fokus på det, vi kalder “den første sten på vejen” og forståelsen af barnets adfærd i kontekst. Du vil naturligvis få en grundig introduktion til Ligevægt, og hvordan vi arbejder med det i praksis.

Læs mere om Ligevægt for familier

I Sundhedsplejen arbejder vi ud fra Kolding Kommunes fælles børne- og ungesyn og visionen om selvværd og sammenhæng. Det betyder, at vi møder familierne med respekt og nysgerrighed, og at vi planlægger individuelle forløb i tæt dialog med forældrene – med afsæt i deres hverdag, behov og ressourcer. Vi stræber efter at skabe sammenhængende og meningsfulde forløb, hvor både børn og forældre oplever sig set, hørt og inddraget.


Vores tilbud til familierne:

Vi arbejder med en lang række målrettede tilbud, hvor målet er at støtte forældre og børn i at tage ansvar for egen sundhed og udvikling – altid med afsæt i familiens egne ressourcer og muligheder.

Eksempler på tilbud:

  • Ammerådgivning
  • Efterfødselsreaktionsgrupper
  • Motorikværksted – et motoriktilbud til børn og deres forældre
  • Babytræf – et åbent hus tilbud med fokus på søvn og overgangen fra mælk til familiens mad
  • Fars legestue
  • Et særligt tilbud til forældre med præmature børn
  • Glade Børn – et vejledningsforløb til forældre med børn på 1½–5 år
  • Glade Forældre – et samtaleforløb til forældre, hvor relationen er udfordret
  • Derudover har vi netop åbnet dørene til Familiehus Kolding, som sundhedsplejen i Kolding er en stor del af.
     

Særligt om skolesundhedsplejen:

Vi har i dag tre sundhedsplejersker med særligt fokus på skoleområdet. Deres rolle er, at:

  • Sikre faglig udvikling og opdateret viden om skolebørn og unge
  • Styrke samarbejdet med skoler og tværfaglige aktører
  • Udvikle og forme sundhedsplejen ind i skolernes hverdag


Løn: Efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse – med udgangspunkt i dine kvalifikationer

Forud for ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest.
 

Vil du vide mere? 

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: 
Leder af Sundhedsplejen, Maria-Louise Bergmann, Tlf. 24 92 54 24 / ✉️ vberg@kolding.dk
Faglig leder, Kristina Ravn, Tlf. 29 41 26 10 / ✉️ krar@kolding.dk


Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 12. juni 2025

Ansættelsessamtaler: 26. juni 2025

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind