Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet søger tre engagerede og dygtige postdocs til forskning inden for skolemads effekt på sundhed, læring og trivsel i folkeskolen. Alle 3 stillinger er tidsbegrænset til 4 år med start 15. November 2025 eller hurtigst muligt derefter.
På Institut for Idræt og Ernæring arbejder vi dedikeret med hvordan raske mennesker igennem hele livet kan bevare sundheden samt finde øget livskvalitet og optimal mental og fysisk præstationsevne gennem de gevinster som måltider, fysisk aktivitet og idræt giver. Institut for idræt og Ernæring beskæftiger sig desuden med ernæring, måltider, træning og idræt som redskab til forebyggelse, behandling og rehabilitering af de hyppigste lidelser i samfundet.
Arbejdsopgaver: De tre postdoc-stillinger har hvert sit fokusområde:
- Skolemad og sundhed: Forskning i, hvorvidt skolemad bidrager til forebyggelse og behandling af sygdomme.
- Skolemad, trivsel og læring: Forskning i hvorvidt skolemad påvirker trivsel, læring og kognition.
- Skolemad og ernæring: Forskning i hvordan en national skolemadsordning implementeres og modtages i Danmark.
De tre post docs kommer til at arbejde tæt sammen med en deltidsansat projektkoordinator. Alle ansatte på Institut for Idræt og Ernæring indgår aktivt i en af instituttets forskningssektioner og i undervisningsopgaverne. Der skal i projektet gennemføres en videnskabelig evaluering af hvilke effekter skolemad i Danmark har. Evalueringen indeholder besøg på deltagende skoler rundt i hele Danmark. Der skal indhentes data om madordninger, trivsel, læring og sundhed. Der vil være tæt samarbejde med en rådgivende styregruppe som består af seniorforskere indenfor feltet. Der vil samtidig være et tæt samarbejde med eksterne interessenter.
Kvalifikationer Vi søger kandidater med følgende kvalifikationer:
- Ph.d.-grad inden for et relevant område (f.eks. human ernæring, idrætsvidenskab, sundhedsvidenskab, pædagogik, psykologi, folkesundhedsvidenskab, læring eller beslægtede felter).
- Erfaring med kvantitative metoder.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret.
- Ikke er bange for at tage ansvar for opgaverne.
- Gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt arbejde.
- Erfaring med projektledelse og / eller skoleinterventioner er en fordel.
- Én af stillingerne skal varetage projektledelsen og derfor vil erfaring med projekt- og / eller personaleledelse er en fordel.
- Da der skal arbejdes tæt sammen med skoler og skolebørn, er det en forudsætning at ansøger taler og skriver dansk.
Vi tilbyder - Et attraktivt job på et spændende institut med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne og en bred kontaktflade, både internt og eksternt.
- En arbejdsplads, der prioriterer kontinuerlig faglig og personlig udvikling samt en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Ansøgningen skal indeholde: - Motiveret ansøgning (maks. 2 sider), hvoraf det fremgår hvilket af de tre fokusområder man søger indenfor
- CV
- Kopi af eksamensbeviser (kandidat og ph.d.)
- Publikationsliste
- Op til to relevante publikationer
- Undervisningserfaring
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen er tidsbegrænset til 48 mdr. og sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Din ansøgning Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via
Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 8. september 2025.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger Instituttet har ca. 250 medarbejdere. Vi driver syv uddannelser og har ca. 650 bachelor- og specialestuderende. Som postdoc vil du indgå i en forskningsgruppe bestående at 4 personer. Det primære tjenestested bliver Nørre Campus på adressen Nørre Alle 55, men det vil være rejsedage i løbet af ansættelsen til de skoler, der deltager i projektet.
Spørgsmål om stillingen kan rettes til institutleder Professor Nikolai B. Nordsborg;
nbn@nexs.ku.dk; +45 28 75 16 12.
Du kan endvidere læse om instituttet på
www.nexs.ku.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge stillingen.