Vil du være med til at opbygge en ny §104-afdeling i Vanløse? Hos Spektrum på Bogholder Alle søger vi tre pædagogiske medarbejdere. Spektrum er et §104 dagtilbud med otte afdelinger fordelt på forskellige adresser i København.
Vi har for nylig startet en ny dagtilbudsafdeling på Bogholder Alle 36 i Vanløse.
Afdelingens målgruppe er voksne mennesker med udviklingshæmning og forskellige diagnoser inden for autismespektret samt enkelte med psykiatriske overbygninger. En stor del af målgruppen bliver borgere med behov for en høj grad af personalestøtte. Arbejdet med målgruppen vil være præget af et højt strukturbehov, og der vil være en del 1:1-arbejde. Opgaven med personlig hygiejne vil være en mindre del af arbejdsopgaven.
Om stillingen Som pædagogisk medarbejder vil du blive en vigtig del af et af vores team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe trygge og udviklende rammer for vores borgere.
Vi har fokus på det enkelte individs behov og potentiale, og vi søger derfor medarbejdere, der kan bidrage med både faglighed og engagement. Vi arbejder med den anerkendende tilgang, Low Arousal-metoder, konfliktnedtrapning og mindsteindgrebsprincippet. Derudover er en neuropædagogisk tilgang og anvendelsen af KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) centrale elementer i vores arbejde. Endvidere har vi lige nu en stor indsats omkring udarbejdelse af sanseprofiler til vores borgere – dette vil vores nye afdeling på Bogholder Alle også blive en del af.
Vi lægger vægt på medstyring, og at medarbejderne har individuelle ansvarsområder. Hos os er der plads til, at du kan tage ejerskab for specifikke opgaver og være med til at præge vores fælles retning. Kompetenceudvikling af medarbejdere er i højsædet, og vi arbejder målrettet med at styrke fagligheden gennem løbende opkvalificering.
Vi forventer, at du - er fagligt velfunderet inden for det pædagogiske arbejde, specielt i forhold til autisme og psykiatriske overbygninger
- har erfaring eller interesse i at arbejde med Low Arousal, KRAP og konfliktnedtrappende metoder
- er ansvarsbevidst og kan tage ansvar for både planlægning og udførelse af daglige opgaver
- er en teamplayer, der trives med at arbejde tæt sammen med kolleger om fælles mål
- er indstillet på at arbejde med dokumentation, som et aktivt værktøj i hverdagen
Følgende faglige profiler vil være et match
- pædagoger
- pædagogmedhjælpere
- ergoterapeuter
- social- og sundhedsassistenter
- personer med anden relevant pædagogisk baggrund
Vi tilbyder - at være med til at opstarte en helt ny afdeling, hvor du i høj grad får lov til at præge rutiner, organisering og kultur
- en organisation med plads til udvikling
- kompetenceudvikling og et højt fagligt fokus, hvor medarbejdernes faglige vækst prioriteres
- et dynamisk arbejdsmiljø, hvor udvikling og samarbejde er i højsædet
- mulighed for faglig sparring og efteruddannelse
- et stærkt kollegialt fællesskab med plads til forskellighed og faglig udveksling
Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden vil være fra kl. 8.00–15.00 på hverdage og til kl. 17.00 om tirsdagen, hvor vi afholder personalemøde.
Stillingerne er med opstart den 1. december 2025.
Ved tilbud om ansættelse indhenter vi referencer og straffeattest.
Mere information Hvis du vil vide mere, kan du kontakte tilbudsleder Mads B. Hansen på 27 64 17 75 eller faglig leder Lone Krog på 21 38 22 50.
I din ansøgning må du gerne begrunde, hvorfor du finder stillingen interessant. Du må også meget gerne skrive, om du har kørekort, da vi råder over en bus til ture ud af huset.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 24. oktober 2025 Vi holder samtaler i uge 44.